| |
FORD A TUDOR SEDAN
1930 og evt. tilsvarende 1931-model afhændes i løbet af foråret. Førstnævnte er pænt istandsat,
sidstnævnte helt original i indtræk, begge i særdeles god motorstand og synet inden for de sidste 3 år.
Bruges dagligt. Afhændes p.g.a. tidnød.
SØGES:
Til Chevrolet 1931 4-dørs sedan deLuxe søges 2 stk. bag- og stoplygter samt skærme i hæderlig stand,
forskærme helst med reservehjulskasse.
BYTTES:
Midterste kofangermærke til Ford A 1928- 29 haves, tilsvarende også i perfekt stand til 30-31 model
søges.
Jørgen Fog,
Caroline Mathilde Sti
9,
2950 Vedbæk,
(01) 89 19 69 mell. kl.
19 og 20.
SØGES:
Til Panther 90 1932 reservedele, instruktionsbog, reservedelskatalog og anden litteratur.
Erling Henningsen,
Toftekærsvej 154, 2860 Søborg,
(01) 79 SØborg 5669 Y. |
|
så havde man vel skrevet noget om den særlige tilknytning som lokomobilet havde netop
til Lolland. Citatets sidste del viser at automobilmuseer, og i særdeleshed Ålholm, arbejder efter et
kunstkammer-princip; lokomobilet udstilles fordi man tilfældigvis råder over et eksemplar, og det er jo en
usædvanlig tingest, som ungdommen vil undre sig over. Imidlertid har publikum under museumsbesøget ikke
fået det mindste at vide om, hvad man i sin tid brugte maskinen til og hvorfor den ikke fik succes i
landbruget.
Som sagt lægges hovedvægten på bilmærkernes historie. Nogle eksempler: Om Mercedes 130 H
hedder det bl. a.: Dr. Porsene forenklede maskineriet, og for at gøre vognen lavere (min
fremhævelse) anbragte han motoren bagtil, idet han derved undgik kardantunnelen." (side 51).
„Museets Franklin 1928 er en 6-cyl. af den almindelige 4-dørs lukkede type med blæseren
placeret fortil." (side 33).
Om Napier 1912: „Den her viste vogns motor må åbenbart være en af dem, der var bestemt til
maritimt brug, da den drejer modsat af normalt. Da den har håndsving, er det kun muligt for kejthåndede at
starte den." (side 27).
Det skal tilføjes, at den sproglige formulering ikke er af den fineste slags; en- |
|
kelte steder står det så dårligt til at teksten må frembyde visse vanskeligheder for
lægfolk der ikke har tilstrækkelig baggrundsviden til at kunne gætte forfatterens mening. Ydermere kan
der forekomme usædvanlige ord som for eksempel: „tempelkøler", „fladkøler", „bagkøler",
„lateralpunkt" og „vindmodstand".
Alt dette er dog at regne for bagateller set i forhold til den kendsgerning, at museumsgæsten,
hverken gennem kataloget eller udstillingen, har den mindste chance for at få rede på betydningen af de
tekniske gloser som Ålholms katalog er så rigt på. Man kan naturligvis ikke undgå tekniske betegnelser
og vendinger når man skriver bilhistorie. Jeg vil minde om, at Ry Andersens bog om danske motorkøretøjer
er forsynet med en ordliste. Hvorfor er Ålholm-kataloget ikke det? Kommer det da helt bag på
bilmuseumsejerne, at folk der besøger udstillingerne kunne finde på at spørge, hvad et T-hoved er
for noget, eller et kuglegear, en kantileverfjeder, en summerspole. en traversfjeder,
hvordan gløderørstænding virker, hvordan en glidermotor arbejder?
Naturligvis må tanken have strejfet museumsfolkene. den er nemlig så nærliggende at den ikke
kan overses.
Gider bilmuseumsfolkene ikke drive or- |
|
