| |
dentlig informationsvirksomhed, eller magter man simpelt hen ikke opgaven? Uanset hvad
grunden nu kan være, så må man stærkt håbe, at der en dag indtræder en ændring på trods af at danske
veteranbilmuseer drives af antikvitetssamlere i stedet for ingeniører.
At dømme udfra Ålholm-katalogets efterskrift oprettes bilmuseer fordi man mener, at bilen
spiller en så uhyre stor rolle i menneskets dagligdag i et industrialiseret samfund. Det påstås endog at
museet tillige viser et stykke kulturhistorie, men det er nu et stærkt indsnævret stykke kulturhistorie.
Giver det i denne forbindelse overhovedet nogen mening ene og alene at vise bilen - tilmed løsrevet fra
enhver sammenhæng? Veteranbiler i sig selv udstillet uden videre forklaring viser nemlig i virkeligheden
så at sige intet, tværtimod kan de, hvis de er dårligt restaureret, føre beskueren bag lyset.
For at lette forståelsen for automobilets udvikling kunne museumsopstillingerne indrettes
således, at der åbnes mulighed for at sammenligne bilen med de transportmidler som den eventuelt har
måttet konkurrere med. På Danmarks Tekniske Museum er man uden tvivl inde på en farbar vej, idet en
trafikhistorisk afdeling er under oprettelse; også på Pedershvile var der i |
|
sin tid ganske svage tilløb til noget af det rigtige. Det skal hermed ikke benægtes, at
det kan lade sig gøre at opbygge et museum der viser automobilets tekniske udvikling helt isoleret, men
hvad enten man vælger den trafikhistoriske linie eller den rent automobiltekniske så er det ikke nok blot
at udstille en række køretøjer med behørig skiltning i en vis orden i et eller andet stort rum. Jeg vil
understrege, at man i begge tilfælde også skal søge at belyse de omstændigheder hvorunder automobilet
er blevet til.
Som forholdene er for øjeblikket får bilmuseerne for lidt ud af det indsamlede materiale.
Ålholm er i færd med at kvæle sig selv i et utal af biler. Resultatet er at der sjuskes med restaurering
og udstilling. Gid man dog i stedet for på én gang at vise alt hvad der i årevis er skrabet sammen fra
det meste af verden ville ordne vognene i grupper, som hver for sig for eksempel kunne vise: særligt gamle
konstruktionstræk, nationale fællespræg, resultaterne af en berømt bilkonstruktørs virke på
forskellige fabrikker, konkurrerende bilmodeller, resultater af forskellige landes automobillovgivning og
-beskatning. Med stillingshaller i mindre rum.
Det står fast, at man fra museernes side må lægge et større arbejde i at supplere |
|
AUSTIN SEVEN
1932
4-gears saloon, slidt, urestaureret og delvis adskilt, men sund og 99 procent komplet. Tænkes muligvis med
visse klausuler overladt erfaren restaurator eller mekaniker. Årsag: Plads- og tidmangel. Der medfølger
reservedele og nødvendig litteratur. Ret lav pris, gerne bytte med køreklar, god motorcykel. Kun skriftlig
henvendelse.
Ole Riisager,
Krogholmgårdsvej
70,
2950 Vedbæk.
KØBES TIL NSU-FIAT 1500
6-cyl. 1934-39: styretøj og karburator.
Henning Andreasen,
Thune Nielsensvej 37,
5270 Næsby, (09) 13 48
01.
BRUGSVOGN BMW
501
Skal De købe vogn i 10.000 kroners klassen, sætter De køreegenskaber, komfort og udseende i
højsædet, foretrækker De en vogn, der stiger i værdi frem for at tabe, den elegante 6-cyl. limousine fra
1955, dybsort, originalt indtræk (som nyt), original Blaupunkt radio (værdi 3.500). En- ejers (læge).
Speedometergaranti 75.000. Vægt 1.200 kg. Leveres synet og indregistreret. Vi skal nok blive enige om pris
og betalingsmåde. Johan Bendixen,
(03) 318/Femhøj 206. |
|
