Bilhistorisk Tidsskrift  27/1971    side 32

               BILER SÆLGES: 
Chevrolet 1933 2-dørs Glaeser cabriolet, fin mekanisk stand, Chevrolet 1933 sedan som reservedelsbil. Buick 1934 4-dørs sedan de luxe, meget fin stand. Hupmobile 1936 4-dørs sedan. DKW 1938 2-dørs sedan, fin mekanisk stand.
               Kaj Bach,
               Strandgade 24,
              3300 Frederiksværk,
              (03) 345/370.

                   SÆLGES: 
2 stk. topstykker til Ford V8, årgang ukendt, kr. 300.-, meget gammel boremaskine med håndsvinghjul i fin stand, kr. 300.-, l stk. gammel vægtelefon med dobbeltklokke, kr. 300.-, l stk. Ford A kuffert, kr. 100.-, kraftig talje, kr. 300.-, lille el-kompressor, kr. 300.-, Nimbus nr. 240 uden hjul, men med to motorer, kr. 3000.-.
          Telefonisk henvendelse hver
          torsdag mell. kl. 16:00 og 17:00
          på VEster 9565.

genstandsmaterialet med arkivstof, billeder og konstruktionstegninger m. m., samt gøre en alvorlig indsats for at anvende det i udstillingerne. Et eksempel: I Ålholm- kataloget står der bl. a. om Cadillac 1913: „ - - det var i denne vogn, at mr. Kettering i 1912 første gang monterede en elektrisk selvstarter, der var et af vendepunkterne i den daværende bils historie." (side 80). Her burde museet så gøre noget ud af at vise publikum denne første selvstarter i bilens historie. Måske lader den sig se på sin plads under vognens motorhjelm, måske kunne den vises på et stort godt fotografi, eller ved hjælp af en instruktiv snittegning anbragt på væggen ved siden af vognen. - Der er mange muligheder. Hvem var forresten denne mr. Kettering, der var i stand til at forårsage vendepunkter i bilhistorien? Man ville sikkert sætte pris på at få mere at vide om denne interessante mand; det kunne jo tænkes at han også var ophavsmand til andre epokegørende projekter inden for bilindustrien. Det burde bilmuseets „eftersporingsafdeling" næsten undersøge. Måske ville det vise sig, at der var stof nok til hel lille særudstilling om mr. Kettering. en sådan udstillingsstruktur ville det være på sin plads at opdele de formidable ud-
   De små museers styrke ligger vel nok

i at de i modsætning til Ålholm bedre kan koncentrere sig om motorkørsel og biler i Danmark. Ved hjælp af tekst, fotografier og plancher kunne de orientere publikum om emner som motorsport, karrosseribygning, bilreparation, mekanikerfaget m. m. På samme måde kunne man give svar på spørgsmål om hvordan man solgte bilen før i tiden; hvor mange der solgtes, hvem der købte dem, hvad de kostede eller hvad en bil var værd omregnet i arbejsdage. Udviklingen af visse vitale elementer i bilen kunne tages op og forklares ved hjælp af tegninger og modeller. Jeg tænker her på karburatortyper og deres virkemåde, elektriske systemer, bremsesystemer o.s.v. samt nøje redegørelse for fordele og ulemper. 
   Den her skitserede udstillingsteknik og holdning til genstands- og arkivmaterialer ligger i mange henseender ikke langt fra den, der kan studeres på adskillige danske kulturhistoriske museer; sammesteds kan man også stifte bekendtskab med en del af de mange spændende hjælpemidler der i dag står til rådighed for den der vil arrangere en god udstilling.
   Min opfordring til bilmuseumsejerne lyder: Tag et par dage fri - og gå på museum!

                                        Peter Ottosson