Bilhistorisk Tidsskrift  31/1972    side 6

 

Automobilhistorisk
køreselskab

  Af redaktøren er jeg blevet opfordret til at skrive om Automobilhistorisk Køreselskab — hvad er det for noget, hvad går det ud på etc. ?
   Ideen til at danne en køresektion inden for klubben opstod da jeg sammen med 19 klubkammerater kørte ned gennem Jylland en dejlig solskins-lørdag for at deltage i Ringriderrally i Sønderborg. Ved denne turs planlægning erfarede jeg, at havde der eksisteret en gruppe vognejere, der havde lyst til at rykke ud til et „bestilt" arrangement, ville det ha' lettet forarbejdet. Nu skal Automobilhistorisk Køreselskab ikke opfattes som et tivoli, man kan engagere til alskens gøgl, hvilket også er præciseret i selskabets love.
   Selskabets primære formål er at samle automobilejere, der har lyst til at køre. Denne kørsel vil i første række være skovture med familie og madkurv, og uden konkurrencepræg, som tidskørsel eller vognbedømmelser etc. At man i lovene har

indført en passus om en vis vognstandard skyldes, at „de kalkede grave" eller „sminkede lig" skal undgås i selskabet, samtidig ønsker man at bakke DVK's bestyrelse op i dens arbejde med at indføre passende klassifikationsregler for klubvogne i øvrigt.
   Selskabet kræver en vis mødepligt til sine arrangementer, der planlægges kollektivt ved et årligt medlemsmøde. Ved dette krav fastslås, at det er aktive bilister, man henvender sig til. For de DVK-medlemmer, der ønsker en løsere tilknytning til kørearrangementer, vil der (forhåbentlig) stadig være ture som Gjern, Ringkøbing, Fionia, Selandia m. v., som man kan tå' med til. Køreselskabet ønsker ikke at ha' monopol på kørearrangementer, det er dannet for de medlemmer, der har lyst til at køre mere eller under anden form end de traditionelle DVK-ture.
   Jeg skylder læseren at fortælle, hvorfor 20 gamle biler stævnede mod Sønderborg hin ringrider-lørdag. BP-Oliekompagniet

 

var i gang med at bygge en meget stor servicestation i Sønderborg. I forbindelse med stationens indvielse havde man plan- lagt forskellige reklameindslag, og ville bl. a. gerne ha' et antal gamle biler til at køre en tur i omegnen og være med i ringrideroptoget. Vognene skulle være i Sønderborg lørdag kl. 14 og ville være færdige søndag kl. 14. Det var, hvad der kom ud af den første af mange telefonsamtaler med BP i marts 1971.
   Jeg tænkte hele sagen igennem. Tyve biler ville være passende, de kunne nok skaffes, hvis ydelsen for at deltage var rimelig. Da jeg satsede på de sædvanlige trofaste DVK-udflugtsdeltagere, skulle starten til Sønderborg foregå fra Århus allerede ved syv-tiden, til Sønderborg tur/retur var der ca. 400 km, når vi kunne køre hjem søndag eftermiddag, ville de sidste være hjemme hen på aftenen. Hvad ville være rimeligt at „forlange" for at tå' til Ringriderrally.
   Jeg tilskrev BP, at aftensmad om lørdagen, overnatning og middagsmad om søndagen for to personer samt 40 liter benzin, alt pr. vogn, var vor „pris" for at medvirke.
   Tre dage senere var der accept fra BP. Derefter allierede jeg mig med Guldager, og sammen holdt vi møder med BP-fol-