Bilhistorisk Tidsskrift 31/1972 side 15 |
|
Om "veteranbiler" -og
"efterkrigs-skidt" m.m. |
Man forundres sommetider, når man bevæger sig i gammelbilkredse, over noget af det materiale, gammelbilentusiaster ofte beskæftiger sig med. Mange gange forekommer gammelbilfolkets interesse for en automobiltype at være udsprunget af to bevæggrunde: l) Det pågældende automobil er af, og ser ud til at være af, en passende alder, men det er dog 2) tilpas let at fremskaffe for entusiasten. Resultatet er, at en lang række historisk og teknisk interessante automobiltyper er forblevet næsten ukendte for mange - eller, hvis de er kendte, i hvert fald ikke anerkendte som det, der populært kaldes „veteran- biler" (i øvrigt må man forbløffes over den nonchalance, hvormed dette nu desværre håbløst forpoppede udtryk anvendes sine steder i offentligheden). Disse ukendte eller foragtede stedbørn er oftest automobiltyper, der det til trods, at de i og for sig er „gamle nok", synes for moderne til at kunne appellere til mange gammelbilentusiaster - især de efterhånden mange, for |
hvem det næppe er mere end en modesag at eje en „veteranbil". |
medlemmernes side, og som oftest giver sig uheldige udslag ved de lejligheder, hvor disse
såkaldte „veteranbiler" præsenteres for offentligheden. Jeg har ved sådanne lejligheder bemærket
automobile! som efterkrigs-Opel Kapitän, MG TC, Jaguar Mk. V og EMW (den sidste maskeret på det grueligste
som „ægte" førkrigs- BMW). Ikke at jeg på nogen måde ønsker at klandre dem, der møder med
sådanne automobiler (undtagen selvfølgelig den ejer af et så interessant og sjældent køretøj som en
EMW Sport, der åbenbart følte sig overbevist om, at han deltog i narrenes karneval) - tværtimod, det er
da kun glimrende, at de indefra kan medvirke til at nedbryde de stive aldersgrænser i den gode sags
tjeneste ... |