Bilhistorisk Tidsskrift  32/1972     side 11

     
 

   Som motor havde man i første omgang tænkt sig at anvende en tunet Ford V8 motor, men inden præsentationen besluttede Ford sig til at konstruere en ny Vi 2 motor, der dog i sine konstruktionsprincipper var meget lig Ford V8.
   Modellen blev præsenteret i 1936 som Lincoin Zephyr, og i starten blev der leveret 2- og 4-dørs sedan'er.
   For første gang i U.S.A. undlod man at anvende en separat chassisramme, idet karrosseriet var konstrueret som selvbærende karrosseri.
   Karrosserierne var forholdsvis elegante, og der blev produceret og solgt mellem 20-30.000 vogne om året.
   De svage punkter var dels affjedringen, hvor man tro mod Fords konstruktionsprincipper anvendte tværliggende bladfjedre både for og bag, hvilket var et handicap på et tidspunkt, hvor konkurrenterne var gået over til uafhængig forhjulsaffjedring, og endvidere fik Vi 2 motoren ikke det bedste ry på sig.
   Den udviklede 110 hk med et rumindhold på 4.375 Itr., og da vognen var forholdsvis let, var acceleration og topfart god 

Fordelen ved at have en blankpudset bil demonstreres af Jørgen Grade der bruger sin Packard Super Eight 1004 1933 til friserspejl.