|
Italienske museer
Af Anders Ditlev Clausager
Nylig hjemkommen fra en mindre forårsrejse til Nord-Italien vil jeg
gerne herved — til forhåbentlig gavn og glæde for andre Italiens-rejsende blandt DVK's medlemmer -
viderebringe mine indtryk fra besøg på en række italienske bilmuseer.
Af bilmuseer har Italien 6, nemlig føl- gende:
Museo dell' Automobile Carlo Biscaretti di
Ruffia - Corso Unita' d'Italia 40, Torino.
Museo Alfa Romeo - Arese, Milano.
Centre Storico Fiat - Via Chiabrera 20.
Torino.
Museo Vincenzo Lancia - Via San Paolo
140, Torino.
Museo Nazionale delta Scienza e della Tec
nica Leonardo da Vinci - Via San Vit-
tore 21, Milano.
Museo Storico della Motorizzazione Mili-
tare - Cecchignola, Roma.
Det sidste har dog næppe den store interesse for de fleste, da det kun er historiske
militærkøretøjer der her forefindes; endvidere er museet ikke offentligt tilgængeligt - jeg
har prøvet, vildledt af at mu- |
|
seet var medtaget på en liste over europæiske bilmuseer i FDM's medlemsblad
Motor. Åbenbart er det nærmest militære tophemmeligheder, der her er udstillet.
At det således er Poslettens industribyer, man skal koncentrere sig om, hvis man vil se
gamle biler i Italien, kan næppe undre, da disse siden bilismens tidligste år i Italien har været
hjemsted for næsten al landets bilproduktion - først nu er dette ved at ændre sig efter oprettelsen
af Alfa-Sud fabrikken. Torino er Fiats og Lancias by, mens Milano er Alfa Romeos, Autobianchis,
Innocentis og O. M.'s. Endelig er Modena centret i det distrikt, hvor Italiens kostbareste
prestigevogne fremstilles - Maserati, Ferrari, Lamborghini, Iso og de Tomaso.
Alfa Romeos museum må jeg indrømme, at jeg ikke har fået besøgt, hverken denne
gang eller tidligere, så det bliver de 4 resterende, jeg skal berette om i det følgende. Et kan ret
let overstås, nemlig det tekniske Leonardo da Vinci museum i Milano - museet er enormt, og glimrende, |
|
|
blot ikke hvad angår biler: De enkelte, dårligt vedligeholdte biler, der findes, er
nærmest gemt bort i en afsides kælder. Den mest interessante, som mig bekendt ikke kan ses andre steder,
er Alfa Romeo 512 fra 1940 - en Auto-Union inspireret prototype-racer med centralt placeret 12- cylindret
boxermotor med 2 kompressorer - motorstørrelse 1½ liter ... Et San Giusto chassis fra 1923 - en tidlig
hækmotor- konstruktion - kan ses magen til i Torino, så hvis det udelukkende er gamle biler man har
interesse for, kan dette milanesiske museum med god samvittighed springes over.
Lancias museum, opkaldt efter fabrikkens grundlægger, åbnedes først sidste efterår og er
beliggende på en afdeling af fabrikken. Endnu omfatter samlingen kun 16 vogne, men det er meningen den hen
ad vejen skal udbygges så publikum gives det bredest mulige indtryk af fabrikkens produktion gennem
tiderne. Et sobert lille katalog fortæller udførligt - på italiensk og engelsk - om museet og de
udstillede effekter, der også omfatter en del motorer og modeller.
Allerede nu vises der dog et repræsentativt udsnit af Lanciaer fra den første type 18/24 hp
„Alfa" fra 1908 (der intet har at gøre med konkurrenten, hvis Alfa |
|