Bilhistorisk Tidsskrift  33/1972    side 18

   
Siden Sidst

Der er flere både spændende og glædelige nyheder siden sidst. En af dem fremgår af forsideteksten, det er den om Bessermanns Amilcar. En anden drejer sig om den FIAT 501 spider-coupé fra 1921, som i mange år har tilhørt en smed i Kongsted på Sjælland, og som folk i både ind- og udland har haft et godt øje til. For et par år siden blev den uventet solgt til en mand, der ikke var kendt i veteranbilistkredse, og han tabte hurtigt interessen for vognen. Nu er det lykkedes Peter Lykkeberg at erhverve den. Det er den næstældste bevarede FIAT i Danmark, og de færreste har sikkert været klar over at den er et unikum, idet den efter alt at dømme er identisk med den danskbyggede spidercoupé (roadster med aftagelig fast top), der findes et fabriksfotografi af i Tito Anselmis "Catalogo Bolaffi delle Fiat". Det karakteristiske er, at den har de flade skærme, som ellers var forsvundet på 501 i 1921, og franske forlygter af fabrikat Ducellier. Begge dele eksisterer endnu, og det gør også den originale "hard-top", omend vindspejlet er ændret. Vognen kan

køre, men trænger til gennemgribende restaurering, og det er Lykkeberg indstillet på at give den. - - - Måske endnu mere spændende er en nyhed vi endnu ikke helt tør løfte sløret for - men vi kan da antyde, at et DVK-medlem har fundet en let bil fra et af århundredets allerførste år liggende adskilt, men så temmelig komplet på et loft. En typeplade med et navn det ikke har været muligt at støve op i nogen bøger siger, at vognen er engelsk, men motoren er en vandkølet V-2, der nærmest ser ud til at være en De Dion-Bouton. Vi håber at kunne bringe mere om dette fund i næste nummer. - - - Ole Hübbe i Fredericia er i fuld gang med sin FIAT 509 cabriolet - undervognen er færdig og rekonstruktionen af bagkarrossen nærmer sig afslutningen. Der har længe også været et eksemplar af den ældste forhjulstrukne DKW model fra 1931 i garagen, en åben vogn, men den havde uoriginal motor og forkerte hjul. Nu har Hubbe fundet et lukket eksemplar af samme model, i komplet stand, og det bliver sikkert næste restaurerings- objekt. - - - Vi plejer at lade udenlandske blade om at bringe udenlandske nyheder, det skal dog lige nævnes, at det berømte Montague Motor Museum i England har undergået en større forandring og er ble-

vet til The National Motor Museum. Det ejes og drives af en stiftelse og har til huse i ny bygninger, som er opført til formålet. Interesserede har kunnet læse meget om det i den britiske motorpresse (ikke mindst septembernummeret af Veteran and Vintage Magazine) og vi vil desuden henvise til en god introduktionsartikel i det svenske Autohistorica, nr. 2/72. - - - Det Första Nordiska Packardmotet har fundet sted på svensk jord i den ny nordiske Packardklubs regi. Klubben har foreløbig tilslutning af 84 Packardejere i Danmark, Finland, Norge og Sverige, og de ejer tilsammen 112 køretøjer af mærket. I sommerens stævne deltog vogne fra alle fire lande, i alt 56 voksne, 21 børn og tre hunde med femten Packarder. Fra Danmark kom naturligvis Irene og Georg Christiansen, til lejligheden i den grå 1930- model cabriolet. - - - Det kan også gå den vej: Palle Jensen i Ringe har købt 6 Cadillac'er i Holland. Så nu har han 25 Cadillac og LaSalle. ---En lille rettelse til sidst: Strøjer Hansens Lincoin Zephyr 1939 er ikke en ombygget cabriolet, men en 4-dørs sedan, der er bygget om til cabriolet. På fotografiet ser man tydeligt de brobarduner („hængeværk") under vognbunden, der skal hindre at vognen knækker sammen på midten. - - - Det mind-