|
der som regel er et fosforsyrepræparat. Rustomdanneren påføres med pensel. Efter ca.
20 minutters forløb er rustomdannervæsken blevet til et hvidt pulver, der fjernes med en stålbørste. Er
der stadig rustne pladepartier gentages behandlingen. Efter behandlingen efterskylles med rigelige mængder
rent vand. Læs i øvrigt brugsanvisningen.
Påføring af bundmaterialer.
Når man ved anvendelse af en eller flere af ovennævnte rensemetoder har klargjort pladen,
skal der påføres primer - fagudtrykket for grundfarve. Den bedste bund opnås ved at påføre to primere,
først en wash-primer og derpå en rapid-primer.
Wash-primeren er to-komponent, idet der i primeren blandes en fosforsyrehærder et kvarter før
brugen. Netop fosforsyren bevirker at primeren reagerer kemisk med metaloverfladen og giver en meget fin
binding. Bland ikke mere primer og hærder end der er brug for, blandingen har en begrænset brugstid,
normalt en dag. Wash- primer påføres i tynde lag, gerne med sprøjte. Brug støvmaske og sørg for
ventilation. Wash-primer er normalt mellemgrøn.
Rapid-primeren er én-komponent og fortyndes med cellulosefortynder. Påføringen |
|
sker i tykke lag efter samme retningslinjer som Wash-primer. Rapid-primer er normalt
mørkebrun.
Når omtalte to primere er påført overlades delene til en lakerer. I en senere artikel vil
det resterende arbejde dog blive omtalt, ikke for at befordre „hjemmelakering", men for at give den
interesserede automobilejer indsigt i teknikken, og dermed mulighed for at vurdere arbejdet, dets kvalitet,
pris etc.
I det følgende gengives etiket-teksten fra de omtalte produkter, der alle er fra Sadolin &
Holmblad A/S. De fås på bestilling hos næsten alle danske farvehandlere.
SADO rustfjerner, serie 860 nr. 1661.
SADO rustfjerner er en pasta, som opløser rust på jern og stål uden at angribe dette.
Overfladen børstes fri for løs rust. Olie- og fedtforureninger fjernes med SWIT Oliefjerner. SADO
rustfjerner påføres i et jævnt lag på mindst 1-2 mm. Efter 10-20 minutters forløb skylles af med vand.
Hvis SADO rustfjerner er tørret ind, foretages afbørstning med f. eks. stiv skurebørste
inden afskylning med vand, og overfladen aftørres med rene tørre klude. Om nødvendig gentages
behandlingen. |
|
Lakfjerner HYDRO SOLVER, serie 851 nr. 0030.
HYDRO SOLVER 851-0030 er en ekstra stærkt opløsende farve- og lakfjerner, der er specielt
fremstillet til afætsning af ovntørrende og syntetiske emailler og lakker. Den er færdig til brug og
påføres med pensel en eller flere gange afhængig af farve- eller laklagets tykkelse. De flader, der tages
under arbejde, må ikke være større end de med lethed kan holdes fugtige.
Efter brug skylles med vand. Da der efterlades fedtstof, må den ætsede flade renses med
Sadolins affedtningsvæske se- rie 852 nr. 0020 eller benzin.
HYDRO SOLVER må ikke anvendes på træ, der bagefter skal celluloselakeres. Sørg for god
udluftning under arbejdet. ALLEGRO Wash Primer, serie 521 nr. 0503.
ALLEGRO Wash Primer er en 2-kom- ponent primer til brug på jern og aluminium.
ALLEGRO W. P. 521-0503 blandes umiddelbart før brugen med ALLEGRO W. P. Hærder, 871-0520 i
forholdet 2 rumfang primer til l rumfang hærder. Blandingsforholdet skal nøje overholdes.
Blandingen skal anvendes inden for tre dage. |
|