|
Ikke nogen almindelig torvedag på Grand Place i
Bruxelles, men historisk EF-automobilskue den 8. januar 1973.
Tirsdag kl. 12:00 startedes til sidste etape mod
København. Kl. 15:05 mødtes Ford- og BMW-holdet ved Sittensen til et
sidste kip med det danske flag. Kun 2 timer og 20 minutter efter var BMWen
de 207 km længere fremme og rullede ombord på færgen med ankomst i
Valby kl. 20:45. Ford-holdet nåede 22-færgen i Travemünde og
overnattede på Falster, så de var hjemme onsdag eftermiddag i
Kalundborg.
Med en højeste hastighed på ca. 70 kmt havde Ford T'en et
benzinforbrug på 6.5 km/liter benzin oktan 93, med en højeste brugt
hastighed på 150 kmt havde BMW 327'en et forbrug på 9.0 km/liter benzin
oktan 100. Hvad sponsors angår, havde BP sørget bravt for englænderne,
men først efter stort besvær lykkedes det for BMW- holdet ved den
officielle slutfase at bokse sig til checks for 1000 bfrc. - og så kunne
de ikke en gang få olie for værdien, men kun benzin. Havde man i tide
fået behørig orientering om løbet, hvilket man ikke just kan sige om
bladets sidste efterårsudgave, havde vi kunnet nå at organisere
deltagelsen så betids, at vi også fik numre og |
|
kom i programmet. Klog af skade
m.h.t. englændernes organisationsapparat skrives dette således.
Det brev, der ankom den 6. januar til BMW-holdet, var nemlig en
besvarelse af et brev fra den 18. december! Ironisk er det måske,
at BP fik den største reklame ud af det, men Financiel Times ofrede
det meste. Det mest mærkelige er, at man begynder med at meddele, |
|
at man ønsker at se os til
gala-dinner'en i Bruxelles, som Dunlop og BLMC tilsam- men har
bekostet med 1000 £. I næste skrivelse kræver man 5 £ af hver
dansker for at spise med, men senere opdager man, at englænderne
har fået den gratis. Danskerne har endda kørt og ofret for 10
gange så lang en distance for at — hjælpe englænderne! - Til
eftertanke. |
|
|