Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 34 - VINTER 1972-73    side 12

     
 

Chancen er der endnu
Af Hans-Gram Reedtz
  

 .Jeg tror, vi har en drøm. Vi, der interesserer os for gamle biler. Min version af drømmen går ud på, at jeg kører en tur

 

langt ude på bøhlandet. Stopper et sted af en eller anden grund - lad os sige for at købe nylagte landæg - og inde i laden bag

 

den gamle mand, der er sælgeren, skimter jeg noget, der ligner en lang, lav åben bil. Da han bliver spurgt, gnækker den gamle: „Jah, det er min gode Bentley (eller et andet mærke af tilsvarende noblesse). Jeg købte den dengang i 28, men min gode kone kunne ikke li' de åbne vogne. Så jeg kom kuns ud at køre den ene gang. Så syns jeg alligevel, det var synd at sælge, så jeg stillede den her i laden. Fedtede den godt ind ud- og indvendig. Det var kanske noget for dig? Jeg vil da godt sælge nu ..."
   Sådan omtrent er drømmen. Den gik næsten i opfyldelse i år. Omend på en lidt anden måde. Og bilen er heller ikke lang, lav og åben. Den er betydelig mere ydmyg. Men her er historien ...
   Engang i efteråret blev der ved et klubmøde givet meddelelse om, at man fra Gentofte skifteret havde modtaget oplysning om en bil, en DKW, der havde tilhørt en mand, der var død uden at efterlade sig arvinger. Skifteretten havde beset vognen, og da man skønnede at stå over for noget usædvanligt, fraveg man vanlig praksis, der hedder automobilauktionerne, og henvendte sig til klubben. Vognen skulle være overordentlig velholdt og have et lavt kilometertal. De eventuelt interesserede kunne møde op en bestemt dag og bese uhyret.