Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 34 - VINTER 1972-73    side 14

     
 

 

at det er nyfigent, sådan at rode i en fremmed mands papirer. Og lidt mærkeligt føltes det faktisk også at se noget af hans korrespondance. På den anden side -hvis ikke forfattere af biografier snager i deres ofres privatliv, får de vel ingen oplysninger. Så vi bed skammen i os. Og rodede. Og læste.
   Naturligvis er det begrænset, hvad man lader ligge i en garage - og det er forbløffende, at vi kunne få så meget at vide gennem det der lå. Jeg må også gisne og drage følgeslutninger på et materiale, der næppe ville blive godkendt i en retssal. Hele resten af boet blev solgt på auktion allerede i sommeren 1972, hvor ejeren var død om foråret 78 år gammel, så der var kun garagen tilbage.
  Den tidligere ejer hed Carlo Ludvig Hansen. Han blev født den 29. november 1895 omkring kl. 8 om morgenen. Vi ved intet om hans skolegang eller eksaminer udover, at han var uddannet bogbinder og forgylder. Faderen P. W. Hansen var bogbindermester. Carlo Ludvig havde stor rejselyst. Allerede som ung mand drog han ud i verden. Var i Holland, Belgien og Frankrig lige efter l. verdenskrig. I 1925 drager han til Amerika. Han har en pæn anbefalingsskrivelse med fra sin mester — der også hedder Hansen. Men han får ikke