|
vejr. Og kun når han har råd. For ham er bilen et klenodie. Noget der skal
passes og plejes. Og kun bruges til ferieture og en enkelt søndagstur. Han
har selvfølgelig garage, og da han er bange for at få bilen stjålet,
anskaffer han en særlig koblingslås.
Carlo Ludvig bliver aldrig gift. Han kender en del damer, men
har en evig kærlighed, der ikke vil ha' ham. Hende korresponderer han en
del med i 46-48. Muligvis også senere, hvad ved vi? Men der er kun breve i
garagen til og med 48. Han beslutter øjensynlig engang i 50'erne - måske i
57, da han flytter til Baunegårdsvej i Gentofte og må omregistrere vognen
fra K til A - at gemme sine gamle sager i garagen. Derfor ved vi så
forholdsvis meget om ham. Og ved også noget om hvorfor bilen er så
velbevaret. Carlo Ludvig er en gemmer og et ordensmenneske. Alt gemmes. Ikke
hulter til bulter. Næh - det pakkes pænt ind i aviser, lukkes med tape og
stuves af vejen, så det ikke kan komme noget til.
Som det ordensmenneske han var, er bilen blevet passet på
samme måde. Der er ikke mange krydsfinersbiler, der overlever 36 år uden
en plet eller et mørt sted. Men takket være at Carlo Ludvig har kørt så
lidt, at vognen altid har stået i garage
|
|
og at den er blevet vasket og plejet, er det altså lykkedes.
Efter nogle forgæves forsøg på at starte bilen og nogle syge
smil til min kone, der var med oppe og se nyanskaffelsen, og som nok troede
at det var den berømte kat i sækken jeg havde købt, kom jeg i tanke om,
at der var noget der hed en benzinhane. Da jeg først havde drejet lidt på
den, skete miraklet, den startede med det samme, snurrede rund med alle tegn
på velbehag. Heldigvis var Carlo Ludvig ikke den type der mente at en vogn
skulle udstyres med en masse ekstraudstyr. Det eneste han fandt
|
|
nødvendigt var et selvklæbende mærke fra hvert af de
steder han havde været. Til gengæld dækkede de ca. 80 % af
vinduesarealet. Han rejste lo lidt. Undtagen forruden, hvor et grønt,
såkaldt solfilter, gjorde det helt umuligt at se ud. Udover dette havde han
kun investeret i en krystalvase med tørrede blomster, samt en række
klubemblemer fra en del europæiske motorklubber. Alle anbragt foran
køleren. Hvordan han kunne se at køre er en gåde, men det er måske en af
grundene til, at han ikke kørte så meget. Han kunne faktisk køre
betydelig sikrere baglæns end forlæns, for han havde også købt 3 ekstra
indvendige bakspejle - foruden det udvendige. Nogle af de selvklæbende var
sjove - desværre ikke til at redde, så de er lidt brutalt blevet fjernet
med acetone.
Jeg har kørt nogle ture i den. Den fungerer som en ny bil.
Behagelig at køre, kontant i styretøjet. Med et glimrende gearskifte.
Bortset fra det manglende varmeapparat (den har thermosyphonkøling, så
varmeapparat kan ikke installeres, så det bliver effektivt) er den som en
helt moderne bil. Dens mekaniske bremser må være af en fremragende
konstruktion. Den bremser absolut lige - og jeg må ikke engang træde
særlig hårdt. Og de kan ju-
|
|
