Bilhistorisk Tidsskrift NR. 37 - VINTER 1973 side 18 |
smelter, rejses brænderen mod lodret og de to pladekanter
smelter (hæfter) sammen i et punkt.
Er der for meget spillerum mellem pladekanterne kan man ikke hæfte sammen uden tråd. Ved sammenhæftningen kan det ske at pladekanterne »sakser«, d. v. s. punkterne krymper for meget. Det betyder, at man må strække de hæftninger der sidst er lavet. Strækningen sker ved overhamring af nævnte punkter i kold tilstand med en retteklods som medhold. Omvendt kan der ved hæftningen ske at pladekanterne glider fra hinanden, således at der sker en spaltedannelse. Hvis dette er tilfældet, må man krympe de nærmeste hæftninger. Krympningen sker ved at opvarme et par hæftepunkter, som følge af varmen rejser punkterne sig - pladerne udvider sig - i varm tilstand nedhamres de |
opvarmede punkter med retteklodsen som medhold og køles med
en vandfyldt svamp. Uden denne chokkøling sker der ingen effektiv
krympning. Krympeoperationen kaldes også »stukning«. |
Når sammensvejsningen er færdig lader man
pladen afkøle uden at pøse vand på. Herefter kan opretningen begynde.
Med en såkaldt tysk monteringshammer med planslebet bane hamrer man med
lette slag og med opretterklodsen som medhold svejsesømmen. Ved en normal
sammensvejsning hvor der ikke er tilført tråd går opretningen
forholdsvis let, men hamres der for meget på pladen strækkes den, pladen
bliver »for stor« og der dannes en »spillemand«. Ved sammensvejsningen
kan der ske to ting: l) pladen kan krympe og må strækkes, 2) pladen kan
udvide sig og må slukkes (krympes). Begge teknikker er omtalt tidligere i
artiklen. I øvrigt skal det bemærkes at strække- og stukkeoperatio-
nerne er meget vanskelige og kræver øvelse plus en vis indsigt i
materialebevægelser ved varmepåvirkninger. Lad mig alligevel gentage:
strækning sker ved overhamring med lette slag med en plan hammerbane,
slukning sker ved opvarmning af ét eller flere punkter på pladen,
punktet rejser sig ved opvarmningen, nedhamres i varm tilstand og
chokkøles med en våd svamp. |