|
Generalforsamlingen
På generalforsamlingen i
Ølsted den 27. april var det for en gangs skyld Flemming Sørensen
der bestred dirigenthvervet - H. J. Beier var ikke til stede. |
|
I sin sidste formandsberetning
oplyste Bent Mackeprang at medlemstallet ved årsskiftet var 620. I
1973 var der 97 indmeldelser, 18 udmeldelser, 50 blev slettet på |
|
|
grund af kontingentrestance og et medlem døde.
Nettotilgangen blev dermed 28 (mod 47 i 1972 og 25 i 1971). Mackeprang
sagde at der synes at være nået en vis mætningsgrad af originaler inden
for Danmarks grænser der beskæftiger sig med dette emne.
Fra den forgange årgang af „klubbens visitkort"
Bilhistorisk Tidsskrift fremhævede Mackeprang artiklerne af Peter
Sørensen og P. E. Hansen, og han nævnte at trykke- og papirpriser er
stigende, så det kan blive nødvendigt at overveje en
kontingentforhøjelse. (Men det kan altså tidligst træde i kraft i
1976).
Mackeprang opfordrede medlemmerne til ikke at holde sig
tilbage med at bruge annoncebulletinen / MotorVeteranen, der er blevet et
lige så vigtigt bindeled mellem DVK's medlemmer som Bilhistorisk
Tidsskrift. Endvidere var vognlisten omsider i trykken. (Resultatet har
medlemmerne set når dette læses).
Som vor hyldest til den afgåede formand viser vi Bent Mackeprangs
drømmevogn, Talhot-Darracq 3-liters Major cabriolet fra 1939.
|
|