|
En af de rigtige
veteraner
Nogle DVK-medlemmer kan måske huske at Erik
Hildesheim deltog i et af klubmøderne i Frederiksberghallen for et
par år siden sammen med Svend Tybjerg. Andre har læst en artikel i
Berlingske Tidende om hans enestående samling af „bilmusik".
Vi har fået et brev fra Erik Hildesheim:
Hans Kofoed sendte mig „Bilhistorisk Tidsskrift"
nr. 38 for at forespørge, om jeg kunne bekræfte, at det er Robert
Svendsen, der sidder ved siden af skibsreder Johnsen i hans „Itala",
da HK vidste, jeg som flyvepioner kendte RS godt. Det er det bestemt
ikke, dertil er skikkelsen alt for høj: han var lille, hovedet
kunne endda gå an, men blikket ikke.
I min læretid hos Ellehammer 1912-14 stod denne bil
ude på værkstedet i Istedgade 119. Jeg har da mange gange siddet i
dette sæde og drømt at være væddeløbs- |
|
kører. Pudsig nok mener jeg bestemt, at hjulene da
havde massive dæk (men husker måske fejl), da det allerede dengang
undrede mig, at man så sent skulle have kunnet klare rystelserne
uden luftringe. Der står hos Dem også at læse, at grosserer
Salmonsen installerede motoren i en båd. Jeg ved ikke, om han havde
en motorbåd, men Ellehammer havde købt denne Itala bil for at
installere dens motor i sin „Trykluftsbåd" (forløberen til
luftpudebådene i dag) og gjorde det. Jeg har deltaget i mange
prøvesejladser med denne motorbåd ude i den gamle slusehavn, og
kølekapperne blev hurtigt fortæret, da E. lod søvand cirkulere i
dem.
Deres blad var så interessant, at jeg bad Kofoed låne
mig andre, hvad han gjorde tilbage til nr. 24. „Norton" er nu
ikke så alvidende, som han gerne vil synes, men bluffer, når han
vil genkende Ing. Schmit- |
|
|
to og hans kone Agnes, „Dyre-Svalen" på det morsomme
Taxamotor Teknikum omslagsbillede i nr. 24. Fritz Schmitto gav mig der
selv lastbil chaufføruddannelse, og jeg kom meget i hans hjem på Carit
Etlarsvej, var også hans redaktionssekretær ved „Motor" i flere
år fra 1913.
Det er måske kun en trykfejl, at militærflyveren Erlind i
brødrene Sørensens højst interessante erindringsartikler står anført
som Erling, og blot indirekte rigtigt, at han forulykkede ved et
flyvestævne, da han kom sig efter nedstyrtningen og først døde af en
blodprop nogle måneder senere.
Klikker min hukommelse ikke, har jeg set Peter Sørensen sen.
som skøjteløber- konge på Peblingesøen, og vil meget gerne erfare
sønnerne Palle og PS jr.'s adresser for at opsøge dem og drøfte fælles
minder. Det er f. eks. morsomt, at det anføres, hvordan „Motordoktoren"
(Niels Petersen) på afstand efter gehør kunne afgøre, hvad en kørende
bil fejlede. Pudsigt også, at på samme adresse: Victoriagade 10 havde
Ellehammers forrige værkfører Marcussen ligeledes til huse og fortsatte
Elleham motorcykel produktionen, efter at E. opgav den. De kan let skelnes
fra den tidligere model, fordi de nu var forsynet med fjedrende forgaffel.
|
|