|
Et nationalt klenodie forsvinder ud af landet som
følge af et øjebliks svaghed - Palle Jensen har solgt Christian
den Tiendes parade-Cadillac til en amerikaner, der specialiserer sig
i at samle på vogne som har tilhørt kendte personer.
Vognen er den syvpersoners åbne 1933- model med dansk
karrosseri bygget specielt til kongens højde som kendes fra mange
bevægede lejligheder før, under og |
|
lige efter krigen. Måske burde den i
dag have befundet sig i Frederiksborg Slots samlinger, men det
skulle ikke gå sådan. Før Palle Jensen fik vognen blev den brugt
af en landmand på Fyn til at køre i marken efter kartofler med, og
den var endnu urestaureret, men amerikanerens bud var så enormt at
man ikke bør fortænke Palle Jensen i at han ikke kunne stå imod.
Vi kan sige så meget som at prisen efter danske |
|
|
forhold er fuldstændig urealistisk, det var utænkeligt
at nogen her i landet, endsige et statsligt museum ville have betalt bare
en fjerdedel så meget.
Men salget af denne vogn betyder ikke at Palle Jensens
Cadillac-interesse er gået fløjten - tværtimod er der allerede
investeret i flere andre eksemplarer, blandt andre en stor limousine der
har gået på jernbaneskinner i Nordjylland i mange år, og som der
foreløbig desværre ikke er rigtige bilhjul til.
(fortsat fra side 14)
Til Koux' kritik af at dette Monte Carlo rally ikke har
været omtalt skal siges, at det var ikke arrangeret af en veteranbil
organisation, men af det internationale automobilsportsforbund
FIA, som ikke havde følt sig foranlediget til at underrette DVK. Det kan
nævnes at KDAK, der skulle oprette gennemkørselskontrollen for de vogne
der startede i Stockholm, først fik besked om det halvandet døgn før.
Men bortset fra det skal det understreges at betingelsen for
at blive holdt underrettet om hvilke arrangementer DVK-medlemmer indbydes
til er at man har tilmeldt sig Automobilhistorisk Køreselskab øst eller
vest på den dertil indrettede gule blanket, og det har Koux ikke.
OR
|
|