Bilhistorisk Tidsskrift  43/1975  side 11

smeltede (temperaturen er altid 40-50° C dernede), hvorfor man fik nye Dunlop Cord S/S 32 x 41/2 sendt med fly fra England. Der blev viklet klude om nave- ne, og de nye dæk blev monteret på fæl- gene og lagt i køleskab. Man ventede der- efter på fragtflyet, men måtte vente i over to år - til efteråret 1973, inden flyet meldte sin ankomst. Man skyndte sig da ud i ørkenen, monterede hjul og fik den slæbt til flyvepladsen efter en LandRover.
     Efter denne beskrivelse og en aftale om at give besked inden et par dage begav vi os til Harwich.
    Jeg forsøgte at gøre op med mig selv, hvad jeg stod overfor. Karrosseriet var 7-pers. med to klapsæder og havde haft meget fint grønt læder og teaktræ indven- dig og var således på grund af dets vægt slet ikke egnet til en Twenty, hvorfor dets stand var underordnet. Modellen var den helt rigtige, og historien, hvad der også har betydning for en Rolls-Royce, kunne blive endnu mere interessant, end hvad jeg havde hørt. Der var ikke slør i styre- tøj eller hjul, og tændrørene tydede, som tidligere nævnt, også på, at den var næ- sten ubrugt. Hvis motoren var kaput, vid- ste sælgeren det i hvert fald ikke, så jeg tog chancen, tilskyndet af min kone. Hun havde set værre biler før og sagde, at det




var sikkert, at jeg ville ærgre mig resten af mine dage, hvis ikke jeg købte den og så, hvad den indeholdt.
   Som sagt så gjort, og Rolls-Roycen skul- le over via Harwich-Esbjerg, men sikke problemer med DFDS, fordi bilen ikke havde nummerplader. Bilen skulle afleve- res standsmæssigt, så sælgerens far, der

var bilentusiast, fulgte den og overnattede hos os, så han kunne se dens nye hjem. Så selv om han fulgte den som chauffør, og ifølge skibsbesætningen sov ved den om natten, betragtede DFDS den ikke som en bil, men som en kasse på bildæk- ket, hvorfor den kostede fem gange så meget som en bil at få overført. Sælgeren