| |
fremstille kopier, hvis man i forvejen vil dække mine
udgifter.
Da man ikke vil købe reservedele til medlemmer i
udlandet, ikke vil udlåne sin original litteratur bliver man fornærmet
og fremfører, at man som leder af Morris Sektionen burde være mere
hjælpsom.
Jo, det er et utaknemmeligt hverv at stå for et
vognregister, man har en masse ulejlighed, forskellige udgifter, telefon,
porto for man vedlægger jo aldrig svarporto i breve ved henvendelser. Jeg
giver med glæde dette hverv fra mig.
Annonce: GIVES VÆK! Tomt MORRIS REGISTER. Henv. F.
Wodschow
Siden sidst
(fortsat)
det og i nogle tilfælde restaurere! en let ombygget amerikansk
Dixie Flyer ca. 1919, en 1924 Chevrolet, flere Ford T og især TT
lastvogne og andre amerikanske vogne som Graham Paige, Elcar, Chrysler og
Cord L-29 fra årene 1928-51. Meget smukke restaureringer udføres af en
ældre mekaniker. I Reykjavik ses enkelte kørende Ford A og Mercedes-Benz
170V af førkrigsmodel, men ellers domineres de islandske grusveje af
meget ny vogne. - - -
|
|
Til Faxe Koral Rally
med forhindringer
Endelig blev det 6. juni, nu skulle det vise sig om Fiat'en kunne leve
op til vores forventninger.
De sidste uger og dage var gået med klargøring,
prøvekørsel, syn, og hvad der ellers hører til. Der dryppede lidt
benzin fra benzinhanen, men nogle små forsigtige slag med en hammer, fik
den til at holde tæt. Alt var således i skønneste orden, og den 6. juni
kl. 10:35 steg jeg for første gang ind i bilen. Solen skinnede og vores
søn vinkede farvel! Men ak, benzinhanen sad fast, ud igen, små bank den
anden vej med en hammer, det hjalp ikke, så blev et brækjern hentet, og
forsigtigt blev hanen lirket rundt, så var den sag i orden. 10:45 farvel
igen, det går jo fint. „Husk at bremsen sidder til højre," siger
man for en ordens skyld til ægtemanden, selv- følgelig husker han det!
Vi når ca. 400 m fra startstedet, da det viser sig at
handskerne ligger hjemme. Nå, vi må tilbage igen, og 10:55 går starten
for alvor. Sønnen gider ikke vinke mere! Efter kort tids kørsel, viser
moto-
|
|
meteret at vores Fiat har det varmt, mon den koger om lidt!
Vi er endnu ikke nået ud af Åbenrå by, noget vand sprøjter op på
ruden, og på den fint pudsede bil. Bare det går! Vi prøver den første
bakke, det gik, der er nok bare for meget vand på. 11:15 stopper vi op,
tørrer bilen af, og stiger glade ind igen og kører med ca. 55-60 km
derudaf. Der sludres om alt det der kan ske på den første lange tur, men
alt lyder „sundt". Det ser ud til at vi kan nå en færge allerede
kl. 15. 12:00 sætter motoren ud, snavs i benzinen? Man håber, men vi
nåede kun ca. 2 km ind på motorvejen ved Christiansfeld, da bilen gik i
stå. Hvad mon der er galt? Motor- hjelmen åbnes, og vores bange anelser
slog til. Noget sort „snulder" bag motoren, foran magneten viste,
at gummidrevet var væk! Der var ikke noget at stille op, når man ikke
har et nyt drev med. l km vandring til en af de gule telefoner.
Hjem på et fejeblad efter 21A times venten på Falck.
Kl. 16:00 ruller vi igen ind i gården. Sønnen kigger, han har in-
|
|
