| |
viteret gæster. I kører da igen! ikke?
Selvfølgelig, det hele losses over i vores Ford A, og 16:30 starter vi
på ny.
Alt går fint, og ca. 22:00 ruller vi op
op foran Can-teen, hvor der skal overnattes. Der får vi at vide, at det
er bedst at flytte bilen ned på en stille villavej, idet der er fuld af
„rokkere" fredag og lørdag nat! Hvad nu? Ja vi kan selvfølgelig
også parkere helt inde under trappen og så håbe det bedste, men der er
ikke garanti for noget. Alt det løse fjernes og tages med i seng, Jens
afmonterer rotoren i strømfordeleren, så kan de da ikke køre med bilen!
Med bange anelser går vi i seng. Sikken en larm! Nærmest Roskilde Ring
med Ole Olsen i spidsen ! Lidt søvn blev det dog til, og kl. 8:00 næste
morgen går vi ned for at tage skaderne i øjesyn.
Alt var i orden. Der var „kun" kattepoter over
det hele. Søn nr. 2 kommer cyklende fra sit kollegieværelse på
Frederiksberg, han skal også med på turen. „Her er et vaskeskind
knægt, bare kom i gang." Lynvask og en let polering, og så afsted
til Hundige storcenter, hvor kaffen, rundstykkerne og sneglene ventede.
Det var en strålende dag, varmt og stille, rigtig sportsvognsvejr. Alle
glædede sig og jeg må sige at vi blev ikke skuffede! Det er helt
|
|
utroligt at sådan et RALLY kan stilles på benene.
Tænk, 50 gamle vogne ud ad Køgevej en lørdag formiddag! Der var vist
kun 2 der fik vrøvl med maskineriet. Dejlig mad i Zoo, med kolde øller
til. l Zoo får vi en dreng med, han er medlem af Faxe Koral Rally Klub og
har vundet turen med en af de gamle vogne.
Så går startskuddet! Vi skulle ud at se på
transformatorstationer, løse nogle opgaver, køre slalom samt holde en
gennemsnitsfart på ca. 30 i timen. Der kigges på kort i bagklappen, alt
er idyl, Pludselig råber søn nr. 2: „Vi er fortabt, vi er ikke med på
kortet mere!" Bremserne hugges i. „Man skal sgu også ordne alting
selv." Jeg overtager rattet, Jens får kortet udleveret, og som
gammel spejder er han mand for at få os på rette vej igen.
Nå, det hele klappede (med små undtagelser), så vor
far var optimist da vi om aftenen nåede tilbage til Centeret, til dejlig
aftensmad og kolde øller.
Det skulle nok kunne give en præmie, vi har jo alle
transformatorstationerne, (der var tre der tvivlede). Dog, imens vi var
inde at købe is, blev vores navn sandelig råbt op. Vi kunne ikke høre
alt hvad der blev sagt i mikrofonen, men Jens ilede hen, til Dråby der
stod og kaldte, (en dame fik lov til at holde hans
|
|
Soft-ice imens) snublede nærmest overstortrommen og sagde
glad: „Her er jeg, hvad nummer blev vi?" Fnisen i baggrunden,
præmien var til den der kom længst væk fra!
Ned på jorden igen. Så var der asfaltbal til prima
musik, men da klokken var omkring 21 var jeg godt træt, så vi kørte
hjem til Canteen igen. Under trappen, afmontering af diverse, og så i
seng. Jeg hørte ingen larm den nat, men det siges at den var slem.
Næste morgen dejlig kaffe, og så afsted. Pludselig,
åh nej, jo selvfølgelig, Ford'en havde i nattens løb slået
(oppakningen, og gik nu kun på de to forreste cylindre. Hvad nu?
Selvfølgelig har man en ny toppakning med, samt værktøj, men alligevel.
Hjem kunne vi ikke køre. Ind på en P- plads for at se om vi nu også
havde en (oppakning med, det havde vi, og den skar med det samme en 3 cm
lang flænge i Jens finger, så blodet flød. Frem med vat og plaster.
Heldigvis var der en fætter i Solrød Strand, der kunne komme i
betragtning som hjælper. Vi haltede derhen, og de var straks parate til
at hjælpe os, der var også en hel del værktøj vi kunne bruge.
Det sad pokkers fast det topstykke, og da jeg skulle
fjerne et tændrør der sad i
|
|
