Bilhistorisk Tidsskrift  45/1975     side 22

Koral Rally

Førkrigsklassen:
1. Dorte Johansen, København,
    MG TÅ 1936
2. Jørgen Rosenberg, Holte
    BMW 327 1938
3. Jens Pilø, Skodsborg,
    Rolls Royce 1933

DVK løbet „Koral Rally 1975" arrangeret af Ib Jensen og Yngve Falk med Faxe bryggerierne som sponsor løb af stabelen lørdag den 7. juni i det dejligste solskinsvejr. Da løbet var udskrevet fortrinsvis for sportsvogne og sportsprægede biler, kunne man fremvise mere end 40 åbne vogne denne dag. Kørerne og deres observatører fik morgenkaffe på mødestedet i Hundige Storcenter, hvor FDM foretog vognkontrol på de deltagende vogne. Herefter kørte man i samlet trop til Zoologisk Have, hvor der var frokost inden starten. Den ledsagende Falck-Zonen servicevogn havde nok at gøre med at forsyne deltagerne med benzin og vand og var yderst behjælpelig med mange mindre og større opgaver. Selve rallyet kørtes ad smukke veje til Værløse Flyveplads, som beredvilligt havde givet adgang til startbanerne. I Værløse kørtes slalom og køretekniske prøver. MG klubben stod for denne del af løbet.

Deltagerne fortsatte herefter til udgangs- punktet i Hundige Storcenter, hvor man spiste til aften, delte præmier ud og festede. Alle deltagerne slap helskindet igennem den dejlige dag, kun 2 biler måtte opgive på grund af maskinskade. Jens M. Bagge har tidligere berettet om sin heroiske kamp for at nå frem til Sjælland og han fortjente om nogen sin præmie. Biler som sjældent ses var på pletten denne dag, Austin Ulster, Aston Martin 1935, Koux i Bugatti, flere BMW'er og mange MG'er, det blev en rigtig dag for åbne biler.

Vindere
Efterkrigsklassen:
1. Henning Sejersen, Odder,
    MG TC 1946
2. Henning Thomsen, Tvede,
    Jaguar cabriolet 1947
3. Dinesen, Kragerupgård,
    Healey Silverstone 1949

    Reib, der kom helt fra Bornholm, fik præmie for at have tilbagelagt den længste distance for at komme frem.
    Jens P. Jensen, Randers fik præmie for at udtrykke medfølelse med den uheldige, som brændte motoren sammen på sin MG.
    Bagge fra Aabenraa hentede også en velfortjent præmie.

 

 

Redaktionen beklager at reportagen fra dette løb kommer så sent. På næste side ses øverst Erik Dines ens Healey Silverstone "E" 1949, og Fred Prestons Jaguar SS 1936. Nederst Ole Villumsens Morris 8E tourer fra 1939 og Lasse Sørensens BMW 315, en lille 6-cylindret model på l½ liter.