Bilhistorisk Tidsskrift NR. 50 - FORÅR 1977 side 16 |
|
med lidt fingersnildhed og vand og olie var checket, fik vi
omsider hostet motoren i gang. Det blev besluttet, at den første tur
skulle gå til mekanikeren for et check. Dette check blev hen ad vejen til
mere end så, og da vognen efter længere tid igen stod i sin egen garage,
havde den fået komplet nyt bremsesystem, nye motorophæng, nye kardanled
og havde sandelig også rundet pladesmeden, hvor trinbrætter, dørbunde
og skærmkanter var udbedret og malet. Efter at nogle få dele var sendt
til opforkromning og blinklys var monteret i lygter, der passede til
vognen stod vi med et dejligt og brugbart køretøj - troede vi.
Imidlertid kneb det med driftssikkerheden, indtil det gik op for mig, at
benzintanken var fuld af rustskaller. Disse satte sig i benzinpumpen resp.
karburatoren og mange er de gange hvor jeg, på vej i Chevrolet'en til
selskab o. lign. med min kone tålmodigt ventende i vognen, har måttet
skille såvel benzinpumpe/filter resp. rense karburatoren for rustskaller
for derefter at komme halve timer for sent frem med hænder og andet
indsmurt i olie. Senere blev motorrummet (bl. a. af de hyppigt gentagne
motorstop) så rent, at det ikke kunne ses på mig hvad Fotos: Kåre Juncker |