| |
Reo Speed Wagon 1937 som ny - og som den og en 1939/40
Bedford tog sig ud under krigen da de var forsynet med gas generator og
beskæftiget med at transportere træ til generatorbrænde.
erstatning for den tørstige US-benzinmotor. Aldrig siden har der været
en sådan mærkerigdom blandt lastbiler her i landet.
I 1946 kunne klingende mønt ikke alene skaffe en vognmand en
ny lastbil, lidt held og gode forbindelser skulle også til. Behovet for
nyt materiel var større end tilførslen ude fra, også selv om Triangel
var med dengang. Triangel ophørte midt i halvtredserne. I 1946 fik HM en
ny Fargo (et andet navn for Dodge), og året efter endnu én. REO'en og
Bedford'en solgtes, og med de to veltjente køretøjer gled benzinen ud
som brændstof hos HM. Fargo'en havde engelsk Perkins dieselmotor og den
ene var en halv-trambus. HM måtte nu dele plads i førerhuset med en
støjende dieselmotor, en hel anden fornemmelse end den „bløde"
benzinmotor i REO Speed Wagon'en, som HM omtaler med særlig
forkærlighed. Fargo'erne nåede ikke at blive særlig gamle hos HM, i
1951 blev de afløst af en ny Fargo og en Scania Vabis. Efterhånden var
kørslen udelukkende kreaturtransport, specialiseringen i vognmands-
|
|
,erhvervet var begyndt. I 1956
købte HM en Volvo Viking. Volvo overgik allerede i trediverne til
dieseldrift med en såkaldt halv-diesel system HESSELMANN. Motoren
havde magnettænding og tændrør i alle seks cylindre, starten
skete på benzin, og når motoren var varm skiftede man over til
dieselolie. Benzinen sprøjtede chaufføren ind i
indsugningsmanifolden ved hjælp af en håndpumpe, der blev
aktiveret fra instrumentbrættet. I modsætning til nutidens
dieselmotorer, der tænder som følge af den høje kompression,
tændte man med |
|
tændrørene, også efter man havde skiftet til
dieseldrift. Årsagen til denne specielle tænding var at HESSELMANN
motoren ikke havde større kompression end en benzinmotor.
Indsprøjtningen af dieselolien skete som i en moderne dieselmotor.
Jydsk Iltfabrik havde et stort antal af disse Volvo'er.
Viking'en fik senere en storebror, Titan, som senere
blev til type 495. Med sin brede runde „snude" og harmoniske
førerhus er Viking den smukkeste lastbil fra efterkrigstiden,
naturligvis forfatterens private |
|
|
