|
M 39
I gamle dage var det fint at have et lavt bilnummer - eller et med
en særlig cifferkombination. Og man lagde stor vægt på at beholde det
samme nummer. Et eksempel på det har vi hentet fra MOTOR's
billedkonkurrence, som H. Høffner fra Vissenbjerg bidrog til med en serie
billeder af sin bedstefars biler med nummerpladen M 39 igennem mange år.
Bedstefaderen var fabrikant J. H. Høffner. Han var ungdomsven med Ths. B.
Thrige, og M 39 sad først på en Thrige bil. H. Høffner mener det var en
af de tre første der udgik fra fabrikken i Odense i 1911-12, med en 5
skatte-hestekræfters fransk Ballot motor. Foruden de to petroleums
sidelygter har den på billedet en elektrisk hovedlygte. Bedstemor synes
at foretrække hestekøretøjet.
|
|
|
|