Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 51  -  SOMMER 1977     side   24

  
  Siden sidst
(fortsat fra side 22)

Initiativtageren til Vestjyske Motorveteraner i Esbjerg, Eigil Engmann, har fået sin Ford V8 1932 færdigrestaureret. Oplysningen har vi fået fra dagbladet Vestkysten, hvis motormedarbejder nu næppe kan være indehaver af et førerbevis, da han forklarer styretøjets træghed med at „dét er fra før hydraulikken blev opfundet". - - - Hanne Gråe har fået en FIAT 500 C der skal sættes i stand til dagligt brug. - - - Via fotohandler Løvstad i Herning er vi kommet i forbindelse med forhenværende fotograf J. A. C. Laursen, manden med det pudsige Magnet køretøj på bagsiden af BhT nr. 50. Laursen er i dag 82 'år, og han fortæller at han fik sin Magnet 24. november 1921 som brugt, i bytte for en NSU, men den var meget slidt og mekanikeren havde mere fordel af den end Laursen. Han beholdt den kun godt et halvt år og byttede den så til en Indian 7/9. Magneten var indregistreret som motorcykel med sidevogn, selv om den i brug var som en to-personers bil. Den blev startet med et håndsving på tappen i kædehjulet på højre side under tanken. På siden ind mod vognen var der et vingehjul til køling af hver cylinder Laursen mener at have hørt i 1922 at der kun var tre Magnet-køretøjer i landet.

 

Talbot "Ten"      
   

Niels Palnum i Nykøbing Mors er ved at restaurere et uopklaret mysterium, men måske er der et DVK-medlem som kan opklare det. Vognen er en Talbot "Ten", købt uden papirer. Men med lidt detektivarbejde er der fremskaffet papirer som siger at den er fra 1938, og indregistreret første gang i 1949, vist nok på Frederiksberg. Den skal have gået en del år på Mors, men det spor Palnum kunne følge gennem sælgeren endte blindt hos en mekaniker i Køge.
   Årgangen 1938 passer meget godt med chassisnummeret 6451, men i følge British Motors gamle importbøger blev der ingen "Ten" indført i Danmark før krigen. Der var ganske vist tre i ordre 1938-39, men de blev alle annulleret, og den eneste engelske Talbot der overhovedet kom dengang var en grøn 3-liters saloon. Det var en kamoufleret Humber. Hvor er den forresten henne? Sidst kendte ejer var i 1968 daværende DVK-medlen Sverre Bay,




 

men den skal være averteret til salg for nogle år siden.
   Efter krigen indførte British Motors 33 "Ten", men ingen af dem passer chassis- nummer med Palnums.
    Mysteriets anden del er navnet. På såvel køler som hjulmøtrikker og en nummerplade i motorrummet står kun SUNBEAM. Da Rootes Group overtog både Sunbeam og engelsk Talbot i 1935 resulterede det blandt andet i at de ny modeller kun hed Talbot, indtil de fra 1939 hed Sunbeam- Talbot. Men navnet Sunbeam blev brugt på enkelte eksportmarkeder for at undgå karambolage med det franske mærke Talbot.
   Og tredje del af mysteriet er karrosseriet. "Ten" kom oprindelig som en to-dørs pillarless, stumprumpet saloon, en firepersoners tourer med nedskårne døre, og en drophead coupé der ser betydeligt anderledes ud end den her. Fra 39 blev saloonen