| |
føres med kæde, der er ikke differentiale, men i hvert af
de drivende hjuls nav en læderkonuskobling der giver tilstrækkeligt slip
under drejning. Rattet drejer den gale vej.
Vagn Loft, drivkraften bag Hammelvognens genopstandelse, var
vist nok personligt overbevist om dateringen 1886-87. Loft talte i 1953
med en søn af Hammel, der bekræftede at smed Johansen i to år hver dag
(jævnligt er nok nærmere sandheden) kørte fabrikant Hammel de 8
kilometer frem og 8 tilbage mellem Skovshoved og Nørrebro. Sønnen har i
1887 været 8 år, altså gammel nok til at være sandhedsvidne, og den
„daglige" kørsel kan jo også være foregået noget senere.
Magister Andersen og Tom Christensen skriver i „Hundrede
Års Danske Bilkonstruktioner", udgivet af Danmarks Tekniske Museum
1970, at de systematisk har gennemgået mange tidsskrifter og aviser fra
1886 og de følgende år, uden resultat. Hammel-vognen nævnes heller ikke
i forbindelse med den store udstilling i Industribygningen på
Rådhuspladsen i København i 1888. Disse og andre - ikke mindst tekniske
- argumenter taler for at vognen er konstrueret i 1888 og første gang
kørte 1889, mener de to forfattere.
Derefter har den nok kørt i en årrække |
|
- men stadig uden at blive omtalt i tekniske tidsskrifter.
Det var i 1925 den blev genfundet. KDAK ville have den med
på den første Forum-udstilling i 1926 og efterlyste den. I et brev fra
Sydamerika oplyste en mand at man skulle søge i en bestemt baggård på
Nørrebro, og der var Hammel-vognen virkelig. Senere skænkede KDAK den
til DTM, men det var på KDAK's initiativ igen at den i 1950 blev fundet
frem til en udstilling i Tivoli i forbindelse med klubbens jubilæum. Så
blev Hammel-vognen restaureret af Dansk Karosserifabrik og bilfirmaet Bülow,
og i 1954 deltog den i Brighton-løbet.
Ja der ligger stadig en opgave i endnu engang at gennemgå
samtlige københavnske aviser fra 1886 til 1890, og desuden finde ud af
hvor interviewet i 1927 var trykt.
VIVINUS
Næstældste bevarede bil må være Næstved Museums Vivinus - se
Bilhistorisk Tidsskrift nr. 49. Da det er den 1-cylindrede model (omend
motoren mangler), må den være fra 1899 eller 1900. Af samme mærke har
Åge Louring på Jysk Automobilmu- |
|
seum en 2-cylindret, et år eller to nyere. Den tilhørte i
mange år Jørgen Pedersen i Viborg. Første ejer var en fabrikant P. H.
Pedersen, Viborg. Vognen blev ved indførslen fortoldet som barnevogn og
forsynet med et lille metalskilt 6 x 15 cm hvorpå der er skrevet med
blæk og siden ferniseret: Vivinus, Bryssel Nr. l. 2 Cyl. Motor 5.4 SH.
Vognens Vægt 346 Kg. Ejer Pedersen. Der står noget mere som ikke kan
tydes, og så er der nittet en lille oval plade på hvor der er
indgraveret: Viborg Politi. Pladen er sømmet til forkanten af agestolen.
Den nummerplade med T 292 der i mange år har siddet på vognen, hører
imidlertid til en anden (en De Dion-Bouton der tilhørte farvehandler Gil-
sig og søn).
STORE KONGENSGADEVOGNEN
Fra nogenlunde samme tid er så Teknisk Museums Store Kongensgade-vogn,
der plejer at hedde 1899-model. Jeg vil dog minde om at H. C.
Christiansens gamle medarbejder Viggo Jensen i sine erindringer, trykt i
Teknisk Museums årbog 1972, kategorisk siger at Dansk Automobil- og
Cyclefabrik ikke byggede nogen 4-hjulet vogn før 1901.
Køretøjet er restaureret af Bent Mackeprang og Tønnes
Pedersen, der har sand- |
|
