Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 53  -  VINTER 1977     side  16

     
 

skrue koblingshjulet frem og tilbage på sin aksel og dermed variere drivpunktet på svinghjulet i forhold til centerlinjen.
   Vognen styres med et greb (nærmest som et håndsving), på en næsten lodret ratstamme midt i vognbunden. Alle styretøjets dele er ganske spinkle - en styrearm driver en drejearm midt på den rørformede foraksel. Til drejearmens fri ender er fastgjort spindelforbindelses stænger. Forfjedrene er også halvelliptiske og lige som bagfjedrene kun med lasker i den ene ende. Sporvidden er 114 cm og akselafstanden 150 cm. Baghjulsbremser, udvendigt kontraherende, aktiveret med en pedal. En anden pedal påvirker en læderbeklædt klods der bremser på svinghjulet. Øvrige betjeningsorganer er tændingsregulator og håndgas på styrestammen.
   Vis-å-vis karrosseriet er af træ, med passagersædet forrest, over benzin- og vandbeholderne. Skærmene af zink, alt malet i lys okker, året som naturtræ. Chassis og hjul har tilsyneladende været mørkerøde.
   I 1966 deltog vognen i Brighton-løbet og gennemførte, omend ½ time efter fristens udløb. Forsinkelsen skyldtes ikke dårlig forberedelse, men den ulyksalige transmission, fortæller Bent Mackeprang. Læderbelægningen på drivhjulet havde en tilbøjelighed til at blive hård og glasagtig og

 

skulle derfor raspes med korte mellemrum for at opnå den fornødne trækkraft. Mackeprang mindes turen som en uendelig straffeeksercits med raspning, motoreftersyn og den blandede fornemmelse af at få oliedampe i ærmet, benzin i hånden og vanddamp i bagdelen, mens han sad på det lave forsæde og passede på at olierøret blev på sin plads i krumtaphuset og benzintilførslen afpassedes efter bakkernes stigning, der fik kølevandet til at koge i beholderen

  Sukkerhusvognen efter restaureringen.
  

under sædet. Styringen blev varetaget af Svend Hauberg.
   DTM siger at det har fået Store Kon- gensgadevognen af filmmagnaten Ole Olsen, og sikkert er det at han fik lavet en vogn hos Dansk Automobil & Cydefabrik. Georg E. Mathiasen (der senere lavede en cykelmotor og den bekendte G. E. M. va-