Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 53  -  VINTER 1977     side  20

     
 

tes den ved auktion i Vejen til landbrugs museet," skrev inspektør Hansen. Efter forlydende fik den hammerslag ved 25 kroner. Han lader sit brev ledsage af to fotografier af vraget og beklager at Landbrugsmuseet ikke kan bære bekostningen ved at transportere vognen til restaurering i København med jernbane.
   „Såfremt det meget ærede selskab måtte se sig i stand til at bistå Landbrugsmuseet ved denne sag, udbeder jeg mig meddelt, hvornår vognen ønskes sendt, og hvorledes sendingen skal adresseres," slutter museumsinspektøren. Og fungerende administrerende direktør Åge C. Jensen svarede at firmaet med glæde vil påtage sig opgaven, og at vognen skal adresseres til Nørrebros Station.
   I 1966 tilbyttede Danmarks Tekniske Museum sig Landbrugsmuseets Olds for en plov, og der var vist også noget med assistance med istandsættelse af en Ford T.
   Imidlertid har General Motors International også selv en Curved Dash Olds. Den blev i mange år plejet og kørt af vort tidligere medlem Harald Anton Knudsen. GM har fået den så tidligt som i 1926. Ifølge overleveringen skulle den stamme fra en tandlæge Frederik Dolleris og være den første selvejerbil i Frederikshavn. Det er imidlertid ikke rigtigt. Frede-

 

rikshavns første bil var ganske vist en Olds, men den havde et andet motornummer, og Dolleris' Olds havde et helt tredje nummer. Endelig er der så Andersen & Martinis Olds, der i hvert fald stammer fra nord for Limfjorden. Firmaet købte den omkring 1950 af Sæby Motor Co.

 

Esso brugte GM's Olds og Harald Knudsen til en film om hvordan man i bilens barndom fik benzinen på apoteket og olien hos købmanden.