Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 53  -  VINTER 1977     side  21

     
 

Læge Segels Opel Doktorwagen, at dømme efter børnenes alder fotograferet omkring 1910. Bemærk dørene. 

OPEL 
Samme firmas Opel „Doktorwagen" købte seniorchef Martini af Opel-forhandleren

 

Århus Autolager i 1939. Efter krigen blev den gjort køreklar (den havde dengang en sikkert ganske rigtig grøn farve, nu er den malet rød med blå skærme). Og den blev indregistreret 11/5 1949. Andersen & Martini brugte den meget i reklameøjemed. Den blev set af Kay Segel, som kunne sige

 

at hvis den havde et hul i koblingspedalen havde hans far været første ejer. Og det havde den. Kontakten blev sluttet med læge Søren Segel, der havde fået den gamle Opel som ny, da han var læge på Langeland. Segel var stadig i stand til at køre vognen, hvad han i en alder af næsten 90 år beviste på en reklametur til Oslo, hvor han sad ved rattet med politieskorte op ad Karl Johan.
   Forklaringen på hullet i koblingspedalen var at Segels børn havde fået lov at køre vognen, men for en sikkerheds skyld blev der boltet en stang på koblingspedalen så en voksen ved siden af kunne koble ud når det gik for stærkt. Vindspejlet blev lavet af snedkeren i Humble, og der blev gjort forskellige småændringer i Segels tid, fx med lysanlægget og et tilløb til et klapsæde i bagenden. Segel havde sin Opel til slutningen af første verdenskrig.
   Opels modelprogram i de år er ikke nemt at blive klog på. Doktorwagen var oprindelig 2-cylindret, men fik i 1909 en 1100 ccm fire-cylindret blokmotor på 4 tyske skattehestekræfter og 8 bremseheste- kræfter, altså 4/8 PS. Det blev i følge von Persens „Autos in Deutschland 1886-1920" i 1910 til 5/10 PS og i 1911 til den lidt større 5/12 PS, som havde et mere moderne „Puppschen" torpedokarrosseri. Andersen