Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 53  -  VINTER 1977     side  24

     
 

den fra Kaj Berg Andersen, som vist havde den fra Fattig Jonsen på Fyn.
   Begge er kompletteret ved gennem søgning af tonsvis af jern hos talløse huggere og er under opbygning. 

ADLER 
Endvidere har Hovgård to Adlere. Begge formentlig fra 1914-16. Den ene, 5/14 PS, er en type der blev fremstillet fra 1911 til 1920. Den anden, noget større 9/24 PS deltog i KDAK's førnævnte løb i 1951. Dengang ejedes den af en Louis A. G. Nielsen i Roskilde. I en artikel i Information i 1955 kunne man læse at vognen var fra 1913 og havde været i samme families eje siden, at den havde gået 800.000 km uden hovedreparation, og at den indtil tre år før daglig havde kørt til København med æg og fjerkræ. Vognen har to sæder og et lille lad. Den 4-cylindrede motor er på godt og vel 2 liter.
   Endelig har Hovgård en Brennabor, også fra de år. Den blev købt af en møllebygger i Vrå i 1965 og kørte hjem til Århus for egen kraft - dog havde den ikke mere original motor. Der var også sat en top på, men karrosseri og køler er ellers intakt. Hvis det er samme model kunne denne vogn måske kombineres med den vist nok heller ikke ganske komplette

 

Brennabor der er hos Ib Jakobsen i Nykøbing F. Jakobsen har også en Adler 5/13 PS. Det er den der har tilhørt Christen Meklenburg i Varde, og også han deltog i KDAK-løbet i 51. Ved den lejlighed spurgte BT s Morten Pedersen Meklenburg hvordan han fandt på at interessere sig for gamle vogne.

 

Den store Adler der deltog i KDAK's løb i 1951 er formentlig identisk med Erik Hovgårds 9/24 PS. Her fotograferet til noget halløj i Roskilde et par år senere.

- Interessere mig? De interesserer mig ikke spor. Men jeg har bare ikke en nyere vogn end den, jeg kører i. Jeg bruger den