Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 56  -  EFTERÅR 1978     side    9

     
 

Ford N. I vognen ses ejeren, købmand Lassen med frue, udfor købmandsforretningen i Ørum på Djursland. Man fornemmer vognens spidse, bådlignende bagparti. N havde kun nødtørftige skærme og intet trinbræt.

som skulle blive en højt betroet medarbejder, tog alle sine sparepenge - 900 dollars - ud af banken og lånte yderligere 100 dollar af sin søster, hvorefter han købte 10 aktier kontant og yderligere 15, som han betalte med en veksel. Denne pengeanbringelse skulle senere gøre ham til mangemillionær. Efter nogle år steg aktionærernes udbytte til 10.000%. I 1919 købte Ford sine aktionærer ud, for selv at få fuld kontrol over firmaet.
   Brødrene Dodge, som oprindeligt havde indskudt 5000 dollars hver i form af maskinarbejde, modtog hver 25 millioner dollars kontant! Desuden havde de i årenes løb modtaget omtrent 10 millioner i udbytte. Couzens' søster fik 260.000 for de oprindelige 100 dollars.«
   Det nystiftede selskabs første vogn blev sendt på markedet i 1903 under betegnelsen model A. Ford fandt det praktisk blot at bruge alfabetets bogstaver fortløbende som modelbetegnelse. Når der tilsyneladende er huller i rækken, skyldes det at også forsøgsvogne, der ikke kom i produktion, fik et bogstav. Som bekendt begyndte man forfra på alfabetet i 1928.

 

1903 modellen havde en to-cylindret, vandretliggende motor, med mekanisk aktiverede ventiler, liggende under sædet. Startsvinget skulle stikkes ind i siden af vognen. Bilen havde rat. Fortil var ribberørskøler. Kraften overførtes til baghjulene ved centralt kædedrev. Der kunne monteres bagsæde med indgang fra bagsiden, en såkaldt tonneau.

 

Med dette udstyr var prisen 850 dollars. Vognen kunne fås i flere farver, den foretrukne var rød med sorte skærme og indtræk.
   Fremfor at gå kronologisk frem vil jeg gøre de to-cy lindrede vogne færdige. Efter fremstilling af 670 A-modeller, kom en forbedret udgave, model C. Ændringerne bestod hovedsageligt i lidt større slagvolumen og større køler. Og så