|
Fortsat fra side 19.
Højers kapacitet i de store år 1930-40 var ca. 20 karrosserier om
året, lagt sammen med de cabrioleter der blev bygget efter krigen må det
formodes at firma I. H. Jensen har bygget 200- 250 cabrioletkarrosseriet.
Der findes intet arkiv hos familien, men tidligere medarbejdere beretter
om bygning på følgende automobilmærkechassiser: Adler, Armstrong
Siddeley, Buick, Ford, Hudson, Morris, Nash, Pierce-Arrow, Porche, La
Salle, Lancia, Rolls-Royce, Mercedes, Daimler, Oldsmobile, Plymouth,
Chrysler, Wolseley, Willys Overland.
Antallet af ansatte i trediverne var op mod 20 medarbejdere på
karrosserifabrikken. |
|
Fra 1937-40 drev Hans Jensen også Adler samlefabrik og import af
Krupp lastvogne. Disse virksomheder var beliggende ved Højer sluse, en
del af de ansatte var på kost hos familien Jensen, en livsform som ikke
var ualmindelig dengang og som gav en samhørighed, der kendes fra livet
på mindre bøndergårde.
Blandt automobilhandlerkunder erindrer man i Højer Nellemann
(Nash), Bülow (Buick), Bjørn Caning og Sommer. Sidstnævnte fik bygget
nogle af sine prototyper i Højer. Derudover fik familien Jensen
forbindelse med mange private kunder blandt andet fra Københavns-
området.
Ejvind Ellegård og P. E. Hansen |
|
Forfatterne ønsker at bringe en hjertelig tak til følgende
personer for bidrag ved nærværende artikels tilblivelse.
Hans Jensens enke og datter, fr. Ella Jensen, Højer og
fr. R. Jensen, Skærbæk for oplysninger og lån af billedmateriale.
Karrosseribygger-brødrene Rasmus Rasmussen, Højer og Peter
Rasmussen, Åbenrå samt saddelmagermester Nis Jensen, Sønderborg for
samtaler om livet i Højer i trediverne og oplysninger om tekniske
detaljer ved opbygningen af Højer-cabrioleteme. |
|