|
Den første Joker blev udtænkt ved at placere delene på
en spånplade, til de næste seks blev der lavet jigs.
Nu er han professor ved den polytekniske læreanstalt i Wien.
Men alle Erik Sommers planer blev bragt til et tragisk ophør
ved hans tidlige død efter en automobilulykke i Tyskland, og skønt Ole
Sommer førte firmaet videre - Jaguar-importen suppleredes med detailsalg
af FIAT, Simca og senere Volvo - gik der nogle år før en Sommer- bil
atter så dagens lys. I 1960 fik Ole Sommer bygget en coupé på
Volvo-basis - chassis fra Volvo varevognen, forenden fra en Amazon,
karrosseriet specialfremstillet i aluminium. Vindspejlet var en
Amazon-bagrude, og meget af interiøret - sæder, instrumenter - og
bagruden var hentet fra en Jaguar. Resultatet blev udstillet på Automobil
Sports Klubbens »Racing Show« i København 1961. Bilen blev solgt, men
senere tilbagekøbt af Ole Sommer.
Endelig i 1972-73, blev der hos Sommer bygget en lille serie
- vistnok 7 - af den såkaldte Joker. De mekaniske elementer var hentet
fra en Volvo 142, og det noget primitive karrosseri var en krydsning
mellem en beach buggy, en jeep og et bindingsværkshus. Udover den rent
reklamemæssige effekt var fidusen den, at Joker kunne indregistreres på
gule plader uden omsætningsafgift |
|
- til trods herfor kostede vidunderet alligevel ca. 35.000
kr., det samme som en Volvo 145 stationcar på gule plader, eller en
god familiesedan i mellemklassen. Men Bilen og Båden mente i hvert
fald, at det var »verdens skæggeste bil«.
Erik og Ole Sommers forskellige
|
|
konstruktioner hører til blandt de mest interessante i forsøgene
på at bygge biler med større eller mindre dansk islæt, og
utvivlsomt havde nogle af disse projekter - ikke mindst S l -
fortjent en bedre skæbne. Men lad os være glade for at de
vigtigste af Sommers biler og karrosserier er bevarede.
|
|
|