|
DK A l »Den Danske DKW«. København 1950 Før krigen
hørte DKW til de mest udbredte automobilmærker i Danmark. Disse
forhjulstrukne to-taktere var blandt de billigste rigtige 4- personers
biler, i såvel anskaffelse som drift. Talrige øgenavne blev hæftet på
de små biler, »Prutsofie« på grund af den særprægede motor- lyd,
eller »Klistermasse« frit efter »Meisterklasse« med det
kunstlæderbetrukne trækarrosseri, som man efter sigende skulle have en
bogbinder til at reparere. Det var firmaet Bohnstedt- Petersen med
filialen Autoropa som stod for importen af DKW, sammen med bl.a. Wanderer
(et søstermærke fra Auto-Union koncernen), Mercedes-Benz og visse af
Chrysler-gruppens mærker.
Efter 1945, da Tyskland blev delt i to, endte desværre
samtlige Auto-Unions fabriksanlæg øst for zonegrænsen. Det gik langsomt
med at genetablere DKW i Vesttyskland, men i 1949 genoptoges produktionen
af motorcykler i Ingolstadt (den nuværende Audi-fabrik), og samme år
præsenteredes en let varevogn, type F 89 L, med 2-cylindret motor. Fra
august 1950 produceredes personbiler, i Düsseldorf, den nye model var F
89 P Meisterklasse med samme 2- cylindrede motor som varevognen. F 89 P
havde strømlinieformet stålkarrosseri, og var i hovedtrækkene baseret
på prototypen F 9 fra 1940, som dog skulle have haft kunststofkarrosseri |
|
og 3-cylindret motor. Den 3-cylindrede motor på 896
ccm gik først i produktion hos DKW da F 91 Sonderklasse blev præsenteret
i marts 1953.
Imidlertid dukkede der også DKW'er op fra den gamle fabrik i
Østtyskland, disse gik under navnet IFA. Den første model F 8
præsenteredes i 1948, og var ganske uforandret fra den sidste førkrigs
Meisterklasse med samme typenummer. I 1950 udvidedes programmet med den
3-cylindrede F 9 som var baseret på 1940- prototypen og som det derfor er
vanskeligt at skelne fra den vesttyske F 89/F 91, bortset fra en anden
kølergrill. Det er værd at bemærke, at såvel DKW som IFA blev solgt af
Bohnstedt- Petersen i Danmark efter krigen, og det er tænkeligt at de
første IFA'er er blevet omtalt som DKW.
Denne lidt lange indledning er nødvendig for at give
baggrunden til Bohnstedt - Petersens aktiviteter efter krigen. Der er ingen
tvivl om, at størstedelen af firmaets salg før krigen havde været DKW,
og dette mærke savnedes føleligt i de første efterkrigsår. Enkelte
Mercedes-Benz kunne man vel få lov til at importere da Stuttgart-firmaet
genoptog produktionen i 1947, men Wanderer var forsvundet for stedse og af
Chrysler-mærkerne havde Bohnstedt kun deSoto tilbage som næppe kunne
hverken importeres eller sælges. Den engelske Singer blev først
importeret fra 1951. |
|
At Bohnstedt-Petersen således i høj grad manglede biler at
sælge har sikkert været en medvirkende årsag til at man forsøgte sig
med en dansk bil - eller, nærmere betegnet, en dansk DKW. Det er
naturligt at formode, at der efter krigen var mange gamle DKW'er som var i
udmærket mekanisk stand, men med temmelig rådne karrosserier - så
hvorfor ikke forsøge med et nyt dansk stålkarrosseri på førkrigs DKW
chassis. Bohnstedt havde vel også ambitionen om at fremstille en dansk
bil, og firmaet havde erfaring fra tiden som samlefabrik. Ansvarlig for
udformningen af den danske DKW var ingeniør Svend Age Mathiesen, som
havde arbejdet for flere bilfabrikker i bl. a. USA.
Det viste sig, at et parti DKW-dele havde overlevet
besættelsen i gitterskur 5 i Frihavnen, og disse kom nu til god
anvendelse ved DK- projektet. Chassiset var formentlig fra en DKW F 8 fra
1939-40 med uafhængigt forhjulsophæng med en tværliggende bladfjeder
over tværsvingarme, tandstangsstyretøj og bagtil DKW's »Schwebeachse«
med en højtliggende bladfjeder. Motoren var også DKW, 2-cylindret,
boring og slaglængde 76 mm kvadratisk, 684 ccm. Kompression 5,9:1, 20 bhk
v. 4000 o/m. Transmission gennem flerpladekobling i oliebad, 3-trins
gearkasse med friløb - gearstang i instrumentbrættet - og forhjulstræk,
naturligvis.
Nu må det indskydes, at den første DK kun |
|