Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 59  -  SOMMER 1979     side  25

     
 

DK A1, 

var en prototype, og at senere modeller var tænkt udrustet med en anden motor. Mathiesen beskrev selv bilen i en artikel i International Motor-Revue i april 1950, og her nævner han to mulige motorer - dels den 3-cylindrede 900 ccm DKW motor, som på dette tidspunkt kun blev produceret af IFA i Østtyskland; dels den dobbeltstemplede 2-cylindrede ILO på 750 ccm som tilsyneladende er indgået i de fleste danske bilprojekter! Med DKW-motor kaldtes bilen DK A l, med ILO-motor var betegnelsen DK A 2.
  I øvrigt var DK A l temmelig forskellig fra DKW-forbilledet. Den betydeligste forandring var bremserne, som var hydrauliske af fabrikat Lockheed. Flere engelske komponenter anvendtes, således Hardy Spicer kardanled og Layrub gummiled i forhjulstrækket, Smiths instrumenter, rat og karrosseribeslag fra Wilmot Breeden og 15 tommer Dunlop hjul (nogle kilder angiver dog 16 tommer hjul).
   Karrosseriet var dansk arbejde, fra Næsby Karrosserifabrik, udført i 0,9 mm stålplade uden nogen træramme. Det var bygget ud i fuld bredde med glatte sider (pontonform) og gav plads til 5 personer; takket være de enkle former skulle det være muligt at fremstille karrosseriet uden anvendelse af dyre presseværktøjer. Benzintanken rummede 30 liter og var

 


placeret i motorrummet, reservehjulet bagtil under bagagerummets gulv. Dimensioner: Akselafstand 2600 mm, sporvidde for 1210 mm, bag 1300 mm, længde 4300 mm, bredde 1560 mm, høj- de 1580 mm. Egenvægten androg 875 kg, hvad der ikke var så godt, idet dette var ca. 125 kg mere end en førkrigs-DKW. Bemærk i øvrigt,

 


hvor nær DK A l ligger på S l i dimensionerne.
   Der blev kun bygget én DK A l  2-dørs sedan, som blev udstillet i Forum 1950. Endvidere blev der over samme læst fremstillet 4 varevogne, som næppe har adskilt sig synderlig i deres specifikation og personvognen blev til sidst