| |
ren ovenpå motorhjelmen. Forruden skrånede ikke mindre end
54° fra lodret - til sammenligning: Leyland Princess 1979: 57° - og
påstodes at være den dengang største på nogen existerende personbil;
såvel for- som bagrude var udført i krumt glas. Fordørene var
hængslede bagtil, og alle 4 døre var meget brede. Indvendig havde DKR
bænkesæder for og bag, rattet var højt og stejlt placeret, gearstangen
sad i instrumentbrættet og håndbremsen under dette. 3 instrumenter var
placeret foran rattet, pedalerne var ophængte og udstyret omfattede et
komplet varmeanlæg. Bagtil var der et rummeligt bagagerum, med
reservehjulet i et separat rum under dette, og benzintanken var placeret
mellem baghjulene, takket være en forkrøbning i bagakslen.
Oprindelig var det tanken at bilen skulle fremstilles i
Thisted, men dette projekt løb ud i sandet, i stedet dannedes i 1953
aktieselskabet i Roskilde med byens borgmester H. Løwe Jørgensen som
formand, og ambassadør kammerherre J. C. W. Kruse som næstformand,
endvidere havde yderligere et par roskildensere sæde i bestyrelsen
foruden Gabrielsen. Handelsminister Aage Rytter bevilgede 45.000 kr. til
prototypens konstruktion, og i øvrigt rejstes en aktiekapital på 70.500
kr. For at etablere et fabriksanlæg og starte en produktion regnede man
med en nødvendig anlægskapital på lidt over 6 millioner kr., det
første år skulle der fremstilles
|
|
500 biler og produktionen skulle senere stige til 4000
årligt. Heraf skulle 2400 vogne exporteres, hvad der ville skaffe
tilstækkelig fremmedvaluta til at dække indkøb af udenlandske
råmaterialer og dele, mens resten skulle sælges frit i Danmark for
ca. 15-16.000 kr. stykket (omtrent hvad en Morris Oxford kostede).
Mulige exportmarkeder var Sverige, Spanien og Portugal. Selskabet
søgte gennem handelsministeriet om et statslån på 4 mill. kr., de
resterende 2 mill. kr. ville man skaffe gennem aktietegning.
At handelsministeriet ikke følte sig så overbevist om
projektets kvaliteter at man ville stille det dengang betragtelige
beløb til rådighed var i høj grad en medvirkende årsag til, at
DKR planerne måtte skrinlægges, da det heller ikke var
|
|
Målskitsen af DK Plasticbilen stammer fra
Skandinavisk Motor Journal. 
|
|
|
