Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 59  -  SOMMER 1979     side  33

     
  Hårgård-bilen, med og uden skal.

tor på 600 ccm som ydede 19 bhk v. 3500 o/m. Motoren var monteret foran, og trak det enlige baghjul via en 4-trins gearkasse og kardanaksel. Affjedring med bladfjedre; hydrauliske bremser. Det smukt fremstillede karrosseri var en 2-3 personers coupé - det brede bænkesæde kunne omdannes til soveplads - med strømliniede former og en markant cirkelrund kølergrill. Vognen var indregistreret under M 2785 og beviste sin formåen gennem flere års kørsel uden uheld. Til trods for den ret høje vægt på ca. 600 kg måltes en tophastighed på 90 kmt, benzinforbruget var ca. 5 liter pr. 100 km.
   Et tilsvarende projekt var en endnu mindre bil som autoforhandler Hårgård i Mølholm ved Vejle (nuværende Toyota-forhandler) konstruerede i samarbejde med en ingeniør Rosenkrands. Denne var også en 3-hjuler, men med det enlige hjul fortil, og en 1-cylindret ILO 2- takts motor monteret mellem sæde og baghjul. Vognens bærende konstruktion var en regulær rumgitterramme, karrosseriet var udvendigt beklædt med finer og var nærmest bille-formet. Vognen var åben med kaleche, et bænkesæde gav plads til 2 å 3 personer som måtte skræve over den lave vognside, da Hårgårds bil (i stil med den første Rovin) savnede døre. Vægten