| |
strengere krav, dels at bilfabrikkerne nu hellere vil
investere i kostbare automatiske produktionsanlæg end de vil betale flere
og flere arbejdere højere og højere lønninger. - En dansk bil ville
være gået samme vej som Triangel, Nimbus og Bukh traktoren.
Den europæiske bilindustri er truet af de amerikanske
multinationale giganter, af den japanske invasion og af østlandenes
dumpingsalg. Rationalisering på tværs af landegrænserne er tidens
løsen, og vi kommer til at se flere nødtvungne fornufts-ægteskaber i
bilbranchen inden længe. Men enkelte små specialister vil altid
overleve, og selv om man næppe kunne tænke sig et dansk modstykke til
Rolls-Royce, Porsche eller Ferrari, ville der måske have været
muligheder for en virksomhed som deLorean eller Reliant i Danmark.
Om denne artikel
Det hele begyndte i 1977 da den engelske bilhistoriker og skribent
Michael Sedgwick skrev til Ole Riisager og bad om nærmere oplysninger om
de danske bilprototyper fra 1950, da han var i gang med at skrive en
(endnu ikke udkommet) bog om alverdens biler fra perioden 1946- 56.
Sedgwick havde fået blandet tingene lidt sammen, dels på grund af
utilstrækkeligt engelsk kildemateriale, dels på grund af en noget
forvirrende omtale i Georgano's »Complete Encyclo- |
|
pedia of Motorcars« (på dansk Hassings Billeksikon) hvor
det lykkedes en af Danmarks mest eminente bilhistorikere at blande 3 biler
sammen til én (senere delvis rettet af en engelsk historiker i 2.
udgave).
Riisager kontaktede mig da han kendte min interesse for
efterkrigsbiler, og da jeg kendte Sedgwick i forvejen etablerede vi snart
en tresidig korrespondance mellem Danmark, England og Tyskland (hvor jeg
boede på det tidspunkt). Der er tidligere forsket sørgeligt lidt i de
danske biler efter 1945, men der var en hel del samtidige kilder at øse
af og ved flittig skriveri kom jeg i forbindelse med flere af de mennesker
som enten havde været direkte involveret i de forskellige projekter,
eller som havde beskrevet dem i samtidens bilblade. Specielt var direktør
Ole Sommer til megen hjælp; hvorimod en anden betydende skikkelse i dansk
bilbranche trods flere henvendelser har valgt at bevare fuldstændig
tavshed om sine planer dengang. - Heldigvis havde jeg god mulighed for at
udrede forbindelserne sydpå, med hjælp af tyske entusiaster. Alt imens
sad Riisager i det danske og varetog især udforskningen af DK A l og
Bohnstedt-Petersen; desuden skaffede han talløse fotokopier efter mine
løselige kildeopgivelser, ligesom Statsbiblioteket i Århus med
enestående velvilje gennemsøgte arkiverne for sjældne danske bilblade.
Men det var en skuffelse at hverken Danmarks Tekniske Bibliotek eller
Danmarks Tekniske |
|
Museum kunne yde nogen form for hjælp eller bidrage med oplysninger.
Da Sedgwick trods alt ikke skulle fylde hele sin bog med
underlige danske biler, var den oprindelige opgave snart løst, men da jeg
nu var kommet i gang, syntes jeg det var væsentligt at få så meget med
som muligt. Resultatet foreligger hermed. Det færdige produkt er blevet
noget forsinket, men det passer i og for sig meget godt at artiklen nu kan
offentliggøres i 1979, som er fælles jubilæumsår for DVK og DKR
Plasticbilen. Et par kommentarer er nødvendige: De i artiklen anførte
synspunkter står for egen regning og er fremsat efter at jeg har modtaget
indtryk fra mange sider. Specifikationer er oftest citeret fra samtidige
kilder, hvor der har været uoverensstemmelse mellem disse har jeg kritisk
forsøgt at skelne mellem korrekt og ukorrekt.
Birmingham, England, afsluttet i marts 1979.
- med tak til
Forfatteren ønsker at takke følgende enkeltpersoner og institutioner
for deres bistand med oplysninger af forskellig art:
Redaktør Mogens H. Damkier
(tidligere Skandinavisk Motor Journal)
Erik Eckermann, München
(vedrørende Wendax)
Niels Jonassen
(vedrørende S 1)
|
|
