Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 59  -  SOMMER 1979     side  43

     
 

 

1922, og man må virkelig sige, det blev gået til sagen med ildhu. Cyklen skulle være rent topventilet, vertical twin. to knastaksler, en foran cylindrene til udstødningsventilerne, og den bagved cylindrene til indsugningsventilerne, og der var karburatoren også placeret for enden af et ret langt forkrøbbet indsugningsrør, idet den store motor var ret høj, og da cyklen skulle være ret lav. var stellet og karburatoren i karambolage med hinanden. Af samme årsag var der ligesom skåret et »hak« i tanken. Oliepumpen sad for enden af den ene knastaksel. Der blev fremstillet meget fine støbemodeller til krumptaphus, svinghjul, topstykke o.lign., desuden kerner, der svarer til. (Alt dette eksisterer endnu og skulle gerne finde en værdig plads på et af vore museer).

 

 Støbningen blev foretaget på Frederiksberg Metalvarefabrik. Cylindrene var drejet ud af et stykke stål, og da cylindervolumen var hele 1400 ccm, var det en meget stor motor og nogle gevaldige stempler. Helmer har nogle endnu, både af stål og aluminium. Det stålstempel, han har, er forarbejdet ud af en stålklods og meget gennemboret, så det er meget let af et stålstempel.
  J. P. Gribskjold ejede på det tidspunkt en 1922 Henderson købt som ny, og denne regnedes jo som kongen blandt motorcykler, så af den grund var det jo nærliggende at skele til den, når stel og forgaffel skulle bygges op, og det kom da også til at ligne Henderson, som man kan se på billederne, så af den grund må man jo nok tilgive Mr. Norton hans fejltagelse. Men

 

Cykelflyveren under startforsøg. det blev bygget op betydeligt stærkere end Henderson, især forgaflen, som var forsynet med en meget stor centerfjeder med samme stang med en gaffel foroven som Henderson, men i siderne var der to mindre fjedre af samme udseende. Den faste del af gaflen var desuden forsynet med et par forstærkninger foran og bagved hvert gaffelben.
  Da cyklen blev bygget specielt til banebrug med Glostrupbanen for øje, blev den ikke forsynet med gearkasse, men med et countershaft, dvs. nærmest en lejebuk for omsætningen fra forkæde til bagkæde, og der blev påsat en kobling med til dels Harley Davidsen dele. Den eksisterer endnu, men efter hvad jeg kan se, er det meste af Gribskjolds egen konstruktion. Hjulene var 26 x 3 med vulstdæk.
   Det var meningen, at når cyklen blev færdig, så skulle den køres af Knud Hornung, den tidligere Danmarksmester, men det trak ud med at få den helt færdig og at få den til at gå tilfredsstillende. Især karbureringen voldte problemer, måske på grund af det lange rør, karburatoren sad på, og den har gået med både Schebler og Zenith karburatorer, og gå det kunne den og ret hurtigt også, men den har sikkert været ret tung og voldt en del problemer, for rigtigt i brug kom den ikke, og da Glostrupbanen lukkede, sank den hen i glemselen.