Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 61  -  1980     side  27

     
   Flyttebiler Af P E. Hansen  
 

Den fuldstændige beretning om Chr. Mortensens vognmandsfirma i Horsens skulle begynde med at beskrive hestekøretøjer, der transporterede alskens gods i fast, flydende og luftformig tilstand – sand og mursten, petroleum i hestetankvogn og ilt på stålflasker. Også automobildroschekørsel fra den gamle banegård på Jessensplads skulle med. Blandet kørsel med op mod hundrede lastbiler i mere end halvtreds år, alle førende firmaets postrøde bemaling, ville blive et stort afsnit. En beretning om fragtrutedrift Horsens-Ålborg og tørvefabrikation

(Side 26)Amerikansk Garford lastbil fotograferet engang midt i tyverne. I midten vognmand Chr. Mortensen, til højre hans ældste søn Ejnar, der senere fik sin egen vognmandsforretning »Jernbanedrageren «, til venstre chauffør Søren Vandborg, der virkede i firmaet en årrække.

under verdenskrigen hører også med i det komplette billede. Af disse mange muligheder for at skrive vælger jeg en specialitet, som Chr. Mortensen optog allerede i tyverne, flyttetransporten.
  Det at flytte en families bohave foregik i begyndelsen af århundredet mest med hestevogn eller trækvogn, ofte var godsets mængde begrænset, ofte var transportafstanden lille. Over længere afstande måtte man tage jernbanen til hjælp. Naturligvis var transport af polerede og polstrede møbler på en fladvogn ikke hensigtsmæssig i regnvejr nødtørftig dækket at en presenning. Derfor anskaffede Chr. Mortensen en lukket hestetrukket flytteomnibus. Ordet omnibus brugtes dengang om en lukket vogn, både når der var tale om person- og godstransport. En sådan flytteomnibus var egentlig forløberen for nutidens begreber »trækker« og »trailer«. Under læsning og losning kunne hestespandet bruges andetsteds. Hesteomnibussen brugtes kun inden

for et spænd hestes aktionsradius, dvs. til lokale flytninger i byen. Til transport over længere afstande brugte Chr. Mortensen fra midten af tyverne lastbil med presenningsoverbygning. Ved tredivernes slutning var den hestetrukne omnibus ikke længere i brug, en påhængsvogn med flyttekasse kunne gøre samme fyldest. Men krigens restriktioner for lastbilkørsel gav den hestetrukne en renaissance. F.ex. benyttede det gamle københavnske flyttefirma Brdr. Rosendahl Chr. Mortensen som agent i Horsensområdet. Samarbejdet virkede på den måde, at Rosendahl ved en flytning København/Horsens læssede en hesteomnibus i København og satte den på en åben jernbanevogn med Horsens som bestemmelsessted. I Horsens besørgede Chr. Mortensen udkørsel og opbæring samt returnering af omnibussen, måske med en returflytning.
  Billedet af 1930 flyttebilen, med vognmand Chr. Mortensen, afslører at