Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 61  -  1980     side  28

     
 

 vi i dag, halvtreds år senere, bruger de samme transport- og konstruktions principper som dengang. Man bemærker, at sættevognen var koblet til forvognen ved en drejeskammel direkte på ladet. Sættevognen havde fast flyttekasse, og var opbygget med et stålprofilchassis med bagtøjet fra en udrangeret lastbil.
  En Chevrolet 1930 lastbil kunne fås

 

i én udgave. Valgmuligheder mellem forskellige motorydelser, akselafstande, hjulmonteringer etc. eksisterede ikke. Motoren var den velkendte 6- cylindrede, der blev introduceret i 1929 modellen og med ændringer og forøgelse af effekt var i produktion til først i halvtredserne. I øvrigt kørte Chevrolet i trediverne med samme motor i både person- og lastbiler. Lasteev-

 

Hestetrukket omnibus fra tyverne. Brdr. Rosendahls havde samme størrelse for og baghjul, derved undgik man hjulkasserne i vognbunden. Bemærk det sænkbare forstøtte til kusken. Tilsyneladende kunne bremsen ikke betjenes fra førersædet,

ne for en 1930 Chevrolet lastbil var ca. 2000 kg. Vognmand Mortensens påklædning er typisk for den tid, hvor hvert fag havde sit særpræg. For lastbilførere blankskygger kasket, måske med FDM-emblem, og blåt forklæde.
  Det var næppe muligt i trediverne udelukkende at drive en flytteforretning i en provins som Horsens. Et flyttetransport middel måtte sammenstykkes af en lastbil og en flyttekasse. Flyttekasserne var fremstillet helt af træ med nødvendige smedede forstærkningsbeslag. Sidebeklædningen var de såkaldte stafbrædder, taget var dækket med tagstof eller tagpap. Adgangen til kassen skete gennem to døre i fuld bredde i bagenden, på bagenden hægtede man en trappestige. Indvendig kunne kassen være helt eller delvis polstret med sækkelærred og træuld. Flyttekassen blev fastholdt til lastbilladet ved et antal bræddebolte gennem