|
Hvordan gik det til?
- eller endnu en måde at forblive fattig på
Af Benny Ahlburg
Ofte har tanken været der, men først nu i
juledagene 1979 er det lykkedes at få tiden, papiret og kuglepennen
til at mødes med inspirationen, for at nedfælde historien om egne
bekendtskaber med gamle biler, og der igennem også årsagen til
pludselig at se sig i besiddelse af et stykke kraftig mekanik,
årgang 1938.
Allerede i moders skød, 1933-34, er påvirkningen sikkert
begyndt, idet mit fædrene ophav dengang var ejer af en Mathis-vogn
med stiv bagaksel og udvendige gear. Oprindelse og årgang ubekendt.
Efter adskillige ombygninger, udført som hjemmestrik, fik vognen,
ved hjælp af dele fra Adler og andre mærker af lige så
ubestemmelig årgang, det her viste udseende. Om det nu skyldtes
tæring på familiens økonomi, eller for overdreven brug af
sprogblomster, er aldrig blevet opklaret, |
|
men sikkert er i hvert fald, at køretøjet blev
afhændet omkring 1934, og ikke erstattet med andet før 1955.
Vi, der er omkring de 45, har i vore tidligste
erindringer om biler billedet af 4 hjul, dækket af samme antal
skærme. Stakkels børn, der vokser op i dag, og kun vil have
erindring om uformelige pontoner, der formodes, ligesom
krinolinedamerne, at være forsynet med hjul.
1940-45 hugger et hul i billedet af disse
fire-hjulere, når lige undtages landlægens, heldigvis sjældne
besøg, enkelte bøgebrændedrevne lastvogne og den lokale bagers
karbid/vanddrevne A-Ford. jo, det kunne nemlig også lade sig gøre,
men jeg har ikke nogen erindring om karbid-gasværkets udformning.
Vi når til det famøse år 1952, hvor den her
afbildede Citroen blev anskaffet, |
|
|
ved bytte- og tuskhandel med bl.a. en DKW
motorcykel.
I papirerne var pragtstykket benævnt årgang 1925, og
kendere sagde, det havde været en Kløverblad, men var kraftigt ombygget.
Den skæbne overgik jo mange af slagsen.
Desværre kom der aldrig nummerplader på vidunderet.
Den lokale, nu længst afdøde motorsagkyndige, havde fra første færd en
»uforståelig« uvilje mod læredrengens bil. Først brugte han de
gængse midler, »dårlige bremser«. Det blev afhjulpet ved at lade
kardanbremsen blive til fodbremse, stakkels bagtøj. (De sildebensvævede
tænder holdt da heller ikke længe til det liv.) Og siden ved at forlange
baglæns kørsel og derpå opbremsning. Enhver, der har set en Kløverblad
udføre denne operation, vil grine bare ved tanken om de skønne rejehop
den præsterer, medens baghjulene prøver at bukke fjedrene ind under
ekvipagen. jo, den motorsagkyndige vidste nok, hvad han bad om. Og til
akkompagnement af de tilstedeværendes latter, blev jeg og min stolthed
sendt hjem igen.
Miseren blev afhjulpet ved at lægge to kraftige
fladremme, af dem man brugte til andre tærskeværker, om-
|
|