Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 62  -  1980     side    6

     
 

kring bagtøj og op i chassisrammen. Der røg den ugeløn (21 kr.), og så gik turen igen til syn.
   Ved den første lejlighed var førnævnte overhøjhed lige ved at få respekt for Kløverbladet og dens ungdommelige ejer. Sejren var nær, men ak, da han steg ud efter en personlig prøvekørsel, ragede den frække bil hatten af ham, hvorefter førerhuset blev erklæret »for lavt og farligt«. Ak, Ak, gråden var nær.

 

 Efter at adskillige torturmetoder over for øvrighedspersoner, og motorsagkyndige især, var gennemtænkt og kasseret, som værende for milde, lykkedes det at få en karetmager gjort så interesseret i sagen, at han foretog den her viste ombygning for et symbolsk beløb.
   Og så fulgte det sidste forsøg, som faktisk endte inden det var begyndt, med at den motorsagkyndige meddelte, at jeg nu ikke oftere skulle parkere dette misfoster uden for hans dør. Jeg ville nemlig aldrig få nummerplader til sådan noget. Jeg har siden tænkt på, om vi skulle have undladt at male den gul med ildrøde skærme (med pensel).
   Men lad os haste videre. Efter forskellige bekendtskaber med særegne køretøjer, f.eks. Ford V8, årgang 1935, oversavet til ladvogn, 1927 T-Ford og Bradford. Sidstnævnte med den egenskab, at den brugte motorolien til at overtrække de Falsterske landeveje med en oliefilm. Dette på grund af en stadig, og aldrig kureret sygdom, som forårsagede overtryk i maveregionen (krumtaphuset), når vi til 1958. Det skæbnesvangre år, hvor jeg forfaldt til anskaffelse af en splinterny Lloyd Alexander. Hvilken herlig og

 

kedelig fornemmelse, blot at sætte sig til rette på vinylen, og dreje nøglen i dens PVC-indfatning, hvorefter pontonen, uden at der så meget som var kommet en eneste olieplet på skjorten, bevægede sig hen ad vejen.
   Efter nogle år med den slags kedelige eksemplarer, oprandt i 1975 den dag, hvor en garageport blev lukket op, og der stod hun. Med sin spidste tryne, store skærme og ikke mindst ungdommens drøm om et tøjtag, der dog i en 18-årigs fantasi helst skal være slået ned.
   Hun var simpelt hen alle de Singer, Morris og MG-er, vi dengang drømte