Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 62  -  1980     side  18

     
 

 


I anledning af det berømte Mille Miglia løb i 1940 frembragte BMW foruden en 328 2-dørs Coupe også denne prototype af en 328 4-dørs dråbeformet Sedan, der dog aldrig nåede at komme i seriefabrikation,

  

det gav kasse i den betrængte kasse så man kunne planlægge et helt nyt mellem klasseprogram. 700-modellerne blev også en stor succes i Danmark,

 

Autenrieth Darmstadt-bilskaberen Franz Trüby var mesteren for den udødeliggjorte BMW 327 og 327/28 Kabriolett og Coupé. Karrosseriet er så gennemtænkt, at man selv ved hastigheder op til næsten 180 kmt kan styre bilen med kun en lillefinger på rattet,

men i dag, 19 år efter produktionsstarten, er det næsten ikke til at opdrive en brugt 700 i Danmark.
   I efteråret 1961 lancerede BMW sin nye mellemklassemodel, en 4-dørs sedan med en halv V8-motor på skrå, nemlig BMW 1500, der også som den første mellemklassebil var forsynet med skivebremser på forhjulene som standard. DOMI havde overtaget hele kabinescooter- og småbilprogrammet som importør efter SMC, men de resterende store V8-modeller måtte SMC selv afsætte, da DOMI i modsat fald skulle investere store beløb i værktøjer mm. hvilket ville være temmelig uøkonomisk på grund af salgstallene.
  Den nye 1500 blev efterfulgt af 1600 og 1800, og i lang tid var 1800 den mest solgte BMW herhjemme.

 

Desværre kom der igen vanskeligheder med importen, da DOMI i mellem-klasseprogrammet sprang fra, og så var der bare slet ingen importør i rum tid. Mekanikermester Svend Arne Anneberg, der havde værksted på Vesterbrogade 95, forbarmede sig over de mange faste kunder, der spurgte efter nye biler, og importerede selv en del BMW'er, selv om det skete under trange kår, da han ikke havde nogen salgslokaler til udstilling. Motorcykel-importen fortsatte på anden vis over Århus-forhandleren, og politiet, som efterhånden var blevet grundig træt af Ariel og Triumph-maskinerne og nu satsede helt på BMW, fik maskinerne direkte leveret fra fabrikken i Berlin.
   Endelig i 1967 skete der noget afgørende: Den skandinaviske generalimportør, Allan Söderström i Malmø, fik ansat den tidligere Mercedes-Benz direktør Nicolaj Christiansen til at åbne et dansk agentur i København, og så kom der atter gang i importen. I mellemtiden var de nye 2-dørs coachmodeller kommet i produktion i 1965-66, og meget salg gik tabt på grund af det manglende organiserede importled. Motorerne voksede i programmet, som nu blev til 1600 coach, 1800 TI,