|
JDUNA
eller
Hvordan der kom knald i røret efter 65 års tavshed
Af Kjeld C. Jessen
Det er den 16. marts 1980 og der blæser en
nordøstlig frisk brise af kold polarluft ned over Epsoms
naturparkagtige sletter. Stedet ligger i Londons aller sydligste
udkant og er startstedet for det 43. Epsom-to-Brighton Pioneer Run,
et løb der i år har 50-års jubilæum. Efter at en anden klub
arrangerede et løb for veteranmotorcykler i 1914, »Old Crocks
Trial«, fra London til Brighton begyndte The Sunbeam Motor Cycle
Club i 1930 at afholde et årligt løb med denne rute, kun afbrudt
af 2. verdenskrig samt benzinkriser i 1948 og 1974.
Pioneer Run er for 2- og 3-hjulede køretøjer
hvad The Veteran Car Club's årlige London-to-Brighton løb i
november er for 3- og 4-hjulede biler.
|
|
De deltagende maskiner skal være fremstillet
før I. januar 1915 og befinde sig i en ret høj grad af
originalitet, hvilket kritisk kontrolleres af arrangørerne.
Originaliteten defineres på den måde at der ikke må være
væsentlige konstruktionsændringer ved stel, forgaffel, baggaffel,
benzintank, bagagebærer, motor, udstødning, smøresystem etc.,
samt at finish, farver, bemaling og transfers skal være så nær
det oprindelige som muligt. Det tillades udskiftning af skærme,
fælge, nav, kædehjul og lignende udsatte detaljer, forudsat form
og materiale er identiske med eller ligger nær forbillederne, mens
det derimod ikke er tilladt at erstatte en overfladekarburator med
en dysekarburator, ejheller må man ændre tændingssystemet fra
batteri med spole til magnet eller omvendt. Har man batteritænding
må man dog an- |
|
|
vende en nutidig syreakkumulator og tændspole, ulige
mere tilforladeligt end de oprindelige tørelementer i forbindelse med
induktionsrulle, dette under forudsætning af at de moderne komponenter
kan skjules for øjet i oprindelige tasker, rum i tanken eller lignende
gemmer. Der stilles derimod ingen krav til kvaliteten af vedligeholdelsen
—og det er måske klogt nok, for motorcyklister er om muligt endnu
større individualister end bilister og der er stærkt afvigende meninger
om hvordan ens køretøj bør se ud. De 2- og 3-hjulede mskiners finish
fremtræder da også i alle former af vedligeholdelse lige fra
nyrestaurerede og nikkelskinnende, som var de lige afleveret fra den
autoriserede forhandler, via brugte, godt brugte og meget brugte til rent
ud sagt tilsyneladende faldefærdige lig, begravede i årtiers blanding af
vejmøg og smøreolie. Det er da heller ikke så mærkeligt at der står
en mængde tilskuere langs vejen ved enhver stigning i landskabet for at
nyde synet i al almindelighed og i særdeleshed når en deltagers
olierygende og snøftende maskine kun kan slæbe sig op over bakken ved
rigelig hjælp af det fænomen som angelsakserne kalde L.P.A., d.v.s. |
|