Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 63  -  1980     side  25

     
  JDUNA       eller

Hvordan der kom knald i røret efter 65 års tavshed

Af Kjeld C. Jessen

Det er den 16. marts 1980 og der blæser en nordøstlig frisk brise af kold polarluft ned over Epsoms naturparkagtige sletter. Stedet ligger i Londons aller sydligste udkant og er startstedet for det 43. Epsom-to-Brighton Pioneer Run, et løb der i år har 50-års jubilæum. Efter at en anden klub arrangerede et løb for veteranmotorcykler i 1914, »Old Crocks Trial«, fra London til Brighton begyndte The Sunbeam Motor Cycle Club i 1930 at afholde et årligt løb med denne rute, kun afbrudt af 2. verdenskrig samt benzinkriser i 1948 og 1974.
   Pioneer Run er for 2- og 3-hjulede køretøjer hvad The Veteran Car Club's årlige London-to-Brighton løb i november er for 3- og 4-hjulede biler.

 

De deltagende maskiner skal være fremstillet før I. januar 1915 og befinde sig i en ret høj grad af originalitet, hvilket kritisk kontrolleres af arrangørerne. Originaliteten defineres på den måde at der ikke må være væsentlige konstruktionsændringer ved stel, forgaffel, baggaffel, benzintank, bagagebærer, motor, udstødning, smøresystem etc., samt at finish, farver, bemaling og transfers skal være så nær det oprindelige som muligt. Det tillades udskiftning af skærme, fælge, nav, kædehjul og lignende udsatte detaljer, forudsat form og materiale er identiske med eller ligger nær forbillederne, mens det derimod ikke er tilladt at erstatte en overfladekarburator med en dysekarburator, ejheller må man ændre tændingssystemet fra batteri med spole til magnet eller omvendt. Har man batteritænding må man dog an-

 

vende en nutidig syreakkumulator og tændspole, ulige mere tilforladeligt end de oprindelige tørelementer i forbindelse med induktionsrulle, dette under forudsætning af at de moderne komponenter kan skjules for øjet i oprindelige tasker, rum i tanken eller lignende gemmer. Der stilles derimod ingen krav til kvaliteten af vedligeholdelsen —og det er måske klogt nok, for motorcyklister er om muligt endnu større individualister end bilister og der er stærkt afvigende meninger om hvordan ens køretøj bør se ud. De 2- og 3-hjulede mskiners finish fremtræder da også i alle former af vedligeholdelse lige fra nyrestaurerede og nikkelskinnende, som var de lige afleveret fra den autoriserede forhandler, via brugte, godt brugte og meget brugte til rent ud sagt tilsyneladende faldefærdige lig, begravede i årtiers blanding af vejmøg og smøreolie. Det er da heller ikke så mærkeligt at der står en mængde tilskuere langs vejen ved enhver stigning i landskabet for at nyde synet i al almindelighed og i særdeleshed når en deltagers olierygende og snøftende maskine kun kan slæbe sig op over bakken ved rigelig hjælp af det fænomen som angelsakserne kalde L.P.A., d.v.s.