Bilhistorisk Tidsskrift NR. 63 - 1980 side 28 |
moralen af denne historie måske dog være til støtte for læseren: Opgiv aldrig håbet! Findes der ej store maskiner i høstakken eller på loftet over hønsehuset, så er der altid chancer endnu for de mindre køretøjer, de 2-hjulede. Vi er på afveje. Tilbage til Stjoul. Jeg fandt intet af interesse her, men under kaffedrikning hos Poul på nabogården til min søsters hus nævnte denne at han som dreng, boende hos sine forældre i en nærliggende landsby, havde set en gammel motorcykel stå gemt og glemt hos en noget verdensfjern og enlig snedker, at manden endnu levede samt at motorcyklen måske var der endnu. Efter at have hostet kaffe op af den gale hals bad jeg om navn og adresse på snedkeren, men Poul mente at et besøg ville føre til et absolut negativt resultat idet manden ikke indlod sig i samtale med fremmede, og han lovede selv at forespørge næste gang han besøgte sine forældre. Der gik nu et par år til min søster en dag ringede med ordene »... han har den! « Jeg var i mellemtiden blevet exildansker med fast bopæl i Holland og havde naturligvis glemt alt om høstakke, hønsehuse og snedkere på Tåsinge, men jeg kom hurtigt i rette hjul- |
spor da min søster beskrev Pouls maskine som værende en værdiløs rusten cykel uden hjul, med en kagedåse til tank og en lille motor i stellet foran resterne af kædehjul og pedaler. Kort og godt, det kan nok være at jeg fik arrangeret den nærtstående sommerferie til at gå i nordøstlig retning; inden længe var jeg tilbage i Stjoul og fik med nogen tændingsbanken åbnet Pouls lade. Var der tale om en inferiør »fodermestermaskine« fra 30-erne eller måske en uinteressant r..vskubber fra krigen eller lignende, eller var der virkelig tale om det klassiske fund? Jeg må indrømme at jeg dengang ikke havde synderlig forstand på de helt gamle 2-hjulede køretøjer, og jeg vidste derfor ikke om jeg skulle le eller græde, for der var sandelig tale om masser af rust, ir, støv, halm og avner, men da jeg fik børstet det værste væk kunne jeg nok se at hvis der skulle lades tårer måtte det være af glæde. Også fordi det skulle vise sig at det nær ikke var blevet til noget overhovedet. De få kilometer undervejs fra snedkeren hjem til Stjoul med motorcyklen på ladet af traktorens påhængsvogn blev Poul stoppet af føreren af en bil der præsenterede sig som en god bekendt af en af Danmarks stør- |
ste motorcykelsamlere (bosat på øerne syd for
Sjælland, mon han læser dette?) og bød en anseelig sum penge på stedet.
Poul var dog så venlig at afslå tilbudet, men noterede navnet og fortalte
at motorcyklen var reserveret. |