Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 63  -  1980     side  36

     
 

samt moderne smøreolie? På de 75 km til Englands sydkyst overhalede jeg mange deltagere uden selv at blive indhentet, undtagen de par gange jeg holdt stille. Heldigvis kørte min kone i hælene på mig for der viste sig et par børnesygdomme som ikke var afsløret under den første natlige tur. Kileremmen fløj af da skruen i forbindelsesleddet blev trukket ud af gummiet, messingbespændingen af den nedre del af lydpotten revnede og bowdenkablet knækkede lige over ventilløfteren. Disse ting blev dog hurtigt repareret med medbragte reservedele, og jeg fik mig også en hovedpinepille da det snart viste sig at den i rigelige mængder indtagne rødvin i Soho aftenen i forvejen havde medført hovedpine. Et fænomen der under kørsel forstærkes fra den uaffjedrede forgaffel gennem styr og arme. Men pyt med det, ved ankomsten til Madeira Drive, Brightons berømte promenade, var alle genvordigheder glemt. Solen skinnede, der var sort af mennesker, og efter ankomstinterview via højttalersystem blev Jduna parkeret mellem de andre 265 deltagere.
   Jeg fik hurtigt øje på en journalist fra det renommerede engelske ugeblad Motor Cycle News, dikterede ham en

historie og 3 dage senere var der et udførligt stykke i MCN mundende ud i spørgsmålet: »Hvem ved noget om Jduna?«

  

Efterskrift:
Efter Brighton-løbet deltog jeg i begyndelsen af maj i et 80 km langt løb arrangeret af Veteraan Motoren Club i et typisk fladt hollandsk landskab. Jduna var langt den ældste af 26 deltagere i klassen til og med 1930, men nåede i mål som nr. 11 trods startproblemer af elektrisk art. Det var den ene »platin« der var forsvundet. Deltagelsen gav to erfaringer: I et pandekageland er det en stor fordel i modvind at have højt udvekslingsforhold mellem pedaler og motor, fordi der da selv ved relativt høj hastighed kan tilføres en god dosis L.P.A. (se ovenfor), hvorved kileremsslip mindskes når remmen rækker og opkortning af kileremmen derved kan udskydes til mellemrum af ca. 50 km. Og efter ca. 4 timer i sadlen på dårlig vej er man kun interesseret i ståpladser.
   Den danske premiere fandt sted ved løbet på Als 17. maj, vel organiseret af

Alice og Lars Hugo Kristiansen. Som 9. generations alsinger kender jeg alle vejsving og ujævnheder som min egen bukselomme, og i varmt og pragtfuldt solskin var Jduna og undertegnede i fin form. Eneste uheld var en punktering, og Jduna fik en 1. præmie i motorcykelgruppen.
   Motoren er nu tydeligvis tilkørt og maskinen kan køre henved 60 kmt. Med et udvekslingsforhold mellem motor og baghjul på 5.7:1 svarer det til ca. 2300 o/min., hvad der er 20% over Fafnirs opgivelse på max. 1.800-2.000. Da det ikke er værd at risikere en knækket plejlstang holder jeg i reglen lidt igen, og her fungerer sekundviseren på lommeuret i holderen på styret som omdrejningstæller. Ved ca. 50 kmt begynder viseren nemlig at dreje venstre rundt som følge af støbejernsstemplets vibrationer.
   Hverken artiklen i Motor Cycle News, en efterlysning gennem det tyske Veteran Fahrzeug Verband, henvendelser til Kolding folkeregister og motorkontor eller en helsideartikel i Jydske Tidende søndag den 25. maj 1980 med fire billeder har ført til den mindste reaktion fra de ærede publikum m.h.t. opklaringen af Jdunas