|
BAGSIDEN:
Rasmus Peter Magnus Petersen, far til DVK-medlem Kaj
Petersen i Næstved, er i dag 86 år. Som ung førstemand og bogholder på
en af de store købmandsgårde i Nykøbing Falster fik han på grund af
sit tekniske snilde det sidejob at stå for opstillingen af henved 30
benzintanke på Sydhavsøerne, da købmanden havde fået agentur for Shell.
For at kunne komme rundt til de mange steder hvor der
skulle graves tanke ned og stilles pumper op, anskaffede Petersen en
Wanderer 5/15, den topersoners type som tyskerne gav kælenavnet »Puppschen
« ,
Petersen var på kursus i København hos Shell og på
Teknologisk Institut –det er foregået omkring 1922. Og så gik det
løs. Ikke uden problemer, Købmand Henriksen i Gedser fik en benzintank
gravet ned. Næste dag lå den over jorden igen, det højtliggende
grundvand havde presset den tomme tank op. Den blev først nede da den var
blevet fyldt og sikret med forankringer. Det blev også til lidt
sportskørsel, isbaneløb
|
|
på Maribo Sø, og på billedet her på siden
fremviser Petersen en sølvpræmie for en 2, plads i et løb
arrangeret af Lolland-Falsters Motorklub i 1924.
Kort efter besluttede Petersen sig for at få sin
Wanderer bygget om. Det blev lagt i hænderne på Nakskov Karrosseri-
og Karetmagerværksted, ved Poul Nielsen, og det forbløffende
elegante resultat ses på bagsiden. Det er også tankevækkende at
vognen stadig har gaslygter, men mere elegante, og forsyningen er
ændret til flaskegas, fordi karbidanlægget ikke var pålideligt,
særligt ikke i frostvejr, når vandet frøs.
|
|
Cirka 1925 fik Petersen selv tilbudt Shell
benzindepot for Lolland-Falster-Møn og en del af Sydsjælland, men
sagde Nejtak, fordi han ikke syntes der var nogen fremtid i det. Det
var ellers på 99 års kontrakt, uopsigeligt fra Shells side. I stedet
købte han i 1927 en falleret kolonial engros-virksomhed i Maribo,
begyndte så småt at koge bolsjer og slikpinde. Og i 1930 flyttede
familien til Næstved og grundlagde chokolade- og sukkervarefabrikken
Bon-Bon. Men det er en anden historie. Wandereren blev i 1926 afløst
af en Mathis, som der kunne være flere varer i – men den var ellers
ikke nær så god. |
|
|