Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 65  -  1981     side    4

     
   

per, vi hidtil har set afbildet, gerne var bygget med chassis og karrosseri ud i et. Chassiset, som er benyttet til den danske strømlinjevogn, er det største af Buick modellerne, hvis imponerende længde og lave chassisramme har tilladt at bygge en lukket vogn med rigelig plads til 4 personer. Formen er opstået naturligt, og dette giver vognen dens harmoniske skønhed — noget

 

som det må fryde den sande funktionalist at se. Hans glæde bliver dog endnu større, når han ser vognens indre.
   Her har man brudt med alle »dagligstue-traditioner« og ladet materialernes egen skønhed komme til sin ret. Loftet er af aluminium, delt i to dele på langs, som hver for sig kan glide tilbage, så man sidder under åben himmel, bare man trykker på en knap — en elektromotor besørger resten. Dørstolperne er på indersiden beklædt med rustfrit stål, og dørfyldningerne er af matpoleret macassartræ. Alle dørfyldningerne kan åbnes og indeholder rum til medicinskab, værktøj, cigarer og andre rejserekvisitter. Hver ting har sin indbyggede plads, let at nå og overse. Rummene åbnes med triangulære håndtag af rustfrit stål — disse og de morsomme, trekantede askebægre, som forsvinder ind i træpanelerne, er tilsyneladende det eneste område, hvor konstruktøren bevidst har søgt det dekorative.
   Sæderne er adskilte, og når vognen skal benyttes til rejse- og campingvogn, kan de lægges ned, så de danner komfortable sovepladser. Både hynder og rygpuder er aftagelige og kan vendes, således at sæderne i varmt vejr er

 

betrukket med glat og køligt skind i en smuk blå farve, medens man i koldt vejr ved at vende puderne får et varmt, gråt klædebetræk, Man sidder herligt i vognen — både hos føreren og passagererne er der rigeligt plads, trods tagets fremtrædende runding bagtil.'
  Aller bagest findes vognens kuffertrum med fire kufferter af samme farve skind som betrækket. Bagagen kan nås både inde fra vognen og udefra. Desuden er der her indbygget et rum til proviant, hvor heller ikke et lille isskab mangler. «
   Så vidt MOTOR. Karl Ludvigsen har et par enkeltheder til: Skydetagets to aluminiumsfelter var på ydersiden beklædt med tagstof. Selve karrosseriet var banket så præcist op i stålplade at ingen udfyldninger var nødvendige før lakeringen. Uafhængigt af rulleruderne var der ugennemsigtige celluloid-stykker, som også kunne rulles op for at hindre indsyn i kabinen. Ludvigsen har i øvrigt selv tidligere været ansat i GM's hovedsædes design-afdeling og i reklameafdelingen, det er selvfølgelig forklaringen på at han har kendt til arkivalierne i Detroit om vognen.
  Men kan nogen bidrage til historien? or