Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 65  -  1981     side  10

     
 

Ålborg-København i 1905
Af Th. Ry Andersen
 

 
 

Den første Nordiske Automobiluge, som den blev kaldt, indledtes med turist- og klubturen fra Ålborg til København. Den var arrangeret af Dansk Automobilklub, Dansk Motor-Cycleklub og Motorindustriforeningen. Turen varede fire dage, fra den 26. til 29. juni. Et enormt apparat var sat i scene i betragtning af, at det hele drejede sig om 13 biler og 2 motorcyklers færd gennem Jylland og over Fyn og Sjælland til København.
   Blandt deltagerne sås D.A.K.'s formand Grev Knuth på sin velkendte røde Clemens fra 1902, hofbogtrykker Bagge med sin nye Clement-Bayard landaulet og grev Ahlefeldt fra Tranekær med en stor klodset 24 hk vogn, som autobladene betegner Clemens, men som var den Dansk Automobilfabrik, han lige havde købt på automobiludstillingen i Tivoli i april måned. Den havde kædetræk, indstigning bag-